23948sdkhjf

Eksplosiv vækst: Flügger fordobler bundlinjen

Efter et første kvartal, der bød på resultatrekord, holder malingkæmpen Flügger fast i fremgangen.

Det viser den netop offentliggjorte delårsrapport, der tegner konturerne af et ualmindeligt godt halvår.  

–  Vi har i regnskabsårets første seks måneder oplevet markant øget kundetrafik, specielt i Danmark og Sverige, hvor salget i stor grad har været drevet af øget salg til private forbrugere, der har igangsat renoveringsprojekter under covid‑19-pandemien, skriver adm. direktør Jimmi Mortensen om perioden.

Således lykkedes Flügger i regnskabsårets første kvartal med at løfte omsætningen til 549 mio. kr., svarende til en vækst på 16 pct. sammenlignet med foregående år, mens halvårsomsætningen blev hele 19 pct. større end året før og endte på 1,2 mia. Ser man på resultaterne, er væksten endnu mere markant.

–  Koncernens primære driftsresultat (EBIT) blev 76 mio. kr. i 2. kvartal, svarende til en stigning på 97 pct., og 200 mio. kr. i halvåret 2020/21, svarende til en stigning på 91 pct., skriver Flügger om et af halvårets højdepunkter.

Opjustering på opjustering

Den store fremgang, der ifølge Flügger i høj grad skyldes coronapandemien, er kommet bag på koncernen selv.

–  Efter en stærk højsæson forventede vi en vis afmatning både inden for salg til private og professionelle. Samtidig vurderede vi, at der var risiko for, at en opblusning af pandemien kunne medføre restriktioner og eventuel lukning af detailhandlen, lød det i november fra Jimmi Mortensen, der kunne konstatere, at den forventede afmatning udeblev.

Det betød, at Flügger for tredje gang på fire måneder kunne opjustere forventningerne til regnskabsåret 2020/21. Således forventer koncernen sig nu en nettoomsætning i niveauet 2.050 - 2.080 mio. kr., mens driftsresultatet (EBIT) forventes at lande på 200 - 215 mio.

Flügger A/S
mio. kr. 1. halvår - 2020/21 1. halvår - 2019/20
Nettoomsætning 1.178 988
Resultat af primær drift (EBIT) 200 105
Resultat før skat 197 98
Periodens resultat 77 156
Balancesum 1.746 1.481
Egenkapital 915 786
Gns. antal ansatte 1.535 1.462
Regnskabsåret blev afsluttet 31. oktober  2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094