23948sdkhjf

Flere penge til fornyelse af Øster Tørslev

Med en ny bevilling har landsbyen nu udsigt til otte millioner kroner til den kommende områdefornyelse.
For landsbyen Øster Tørslev er udarbejdet et program for områdefornyelsen. Målsætningen er blandt andet forskønnelse og forbedring af den gamle bykerne; forskønnelse af og bedre tilgængelighed til Øster Tørslev Å med videre.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop modtaget programmet for områdefornyelsen af Øster Tørslev. Ministreret har bevilliget 1,5 mio. kroner i støtte til projektet.

Bevillingen er givet på betingelse af at Randers Kommune selv finansiere dele af fornyelsen, og byrådet har således sidste år vedtaget at bruge 3 mio. kroner på projektet. Med udsigt til støtte fra LAG Randers på godt 1,8 mio. kroner vedtog byrådet i Randers mandag aften at bruge et tilsvarende beløb - forudsat støtten fra LAG Randers. Dermed ser det ud til, at der nu bliver en samlet pulje på godt 8 mio. kroner til Øster Tørslev.

Mere aktivitet og sikkerhed
Flere af landsbyens borgere sidder med i arbejdsgrupper for at finde ud af, hvad pengene konkret skal bruges til. Og det kræver fremover også en stor frivillig indsats for at få projektet til at lykkedes.

Indtil videre har kommunen i samarbejde med borgerne fremsendt et samlet oplæg til ministeriet. Heraf fremgår det blandt andet at byens hovedvej skal være mere sikker. Øster Tørslev Å skal synliggøres og have bedre adgangsveje. Der skal være bedre muligheder for sociale aktiviteter i den lokale skov. Og der skal organiseres aktiviteter mellem unge og gamle i byen.

Arbejdet begynder tidligst i april 2012, når ministeriet har meldt tilbage til kommunen. Herefter skal de lokale arbejdsgrupper igen på banen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143