ESCO skaber dokumenteret merværdi
Energiprojekter i to danske kommuner høster international anerkendelse og udpeges som ”best practice".
Virksomheden tæller godt 1.000 analytikere, der bl.a. overvåger og analyserer IT- teknologiske og industrielle løsninger og udvælger på den baggrund eksempler, som i særlig grad skaber merværdi af især teknologisk og industriel nytænkning.
Skulderklap til partnerskabstanken
IDC har udvalgt Middelfart og Høje-Taastrup projekterne, fordi de begge viser styrken i at indgå tætte partnerskaber, hvor begge parter har et fælles ansvar for at omsætte energiløsningen til en vedvarende forbedring af driftsøkonomien og dermed gøre investeringen rentabel for såvel kommunen som energiselskabet.
Samtidig understreger IDC i sin motivation, at både Middelfart og Høje-Taastrup udover betydelige og vedvarende besparelser på el, varme og vandforbrug med den systematiske energiindsats også har imødekommet et efterslæb i vedligeholdelsen af den kommunale bygningsmasse.
De kan dermed se frem til færre udgifter som følge af den systematiske energirenovering af skoler, plejeinstitutioner, fritidsanlæg og kontorbygninger. Dertil kommer afledte effekter i form af et forbedret indeklima og øget komfort, der kan skabe bedre trivsel og sænke sygefraværet.
Danmark halter fortsat efter
Forretningsområde direktør Morten Dahl, Schneider Electric, glæder sig over IDC som uafhængig internatonal rådgiver, har udvalgt de to danske ESCO-projekter.
- Ikke mindst fordi Danmark er kommet forholdsvist sent i gang med ESCO modellen i forhold til andre lande i Europa.
Han håber, at den kan inspirere andre til at vælge partnermodellen, for at opnå vedvarende resultater på klimaområdet, med respekt for at alle parter skal høste fordele af samarbejdet.
- Vi ser jo allerede nu, hvordan dette partnerskab med Middelfart er forbillede for andre kommuner herhjemme. De lægger alle vægt på at nå frem til rentable løsninger, hvor vi som energivirksomhed også er involveret, når renoveringerne skal omsættes til daglige driftsfordele og forbedring af indeklima og komfort i de kommunale bygninger, siger Morten Dahl.