23948sdkhjf

Stort skolebyggeri på vej i Aabenraa

To skoler skal lægges sammen til én. Derfor udskriver Aabenraa Kommune en projektkonkurrence.
I forbindelse med vedtagelsen af en ny skolestruktur i Aabenraa Kommune sammenlægges Brundlundskolen og Rugkobbelskolen til en ny skole; Kongehøjskolen.

Den nye skole etableres ved en om- og tilbygning af både Rugkobbelskolen og en nyerhvervet administrations- og lagerbygning (den tidligere Max Jenne-ejendom på Dronning Margrethes Vej 60).

Aabenraa Kommune oplyser, at det samlede ombygnings- og tilbygningsareal ventes at andrage cirka 7.000-10.000 m². Den forventede ramme til håndværkerudgifter er anslået til ca. kr. 70-90 mio. ex moms.

Projektkonkurrence afholdes i foråret
Det aktuelle udbud omfatter totalrådgivningen; arkitekt-, landskabsarkitekt- og ingeniørydelser, og honoraret ventes forhandlet i niveauet 9-10 procent af håndværkerudgiften.

Ifølge tidsplanen gennemføres projektkonkurrencen i foråret 2012, hvorefter projekteringen følger i løbet af 3. og 4. kvartal. Selve udførelsen af projektet er berammet til 2013-2014.

Fem rådgiverteams vil blive indbudt til konkurrencen gennem prækvalifikation, og fristen for at komme i betragtning er den 12. marts 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094