Nordjysk stålvirksomhed klar til CE-mærkning
Sundby Trapper er blevet certificeret efter EN 1090-1, og har derfor som én af de første virksomheder i Danmark retten til at CE-mærke trapper og altaner.
Sundby Trapper har arbejdet i ca. et år med at beskrive processerne. Direktør Søren Iversen understreger, at virksomheden ikke har ændret sine processer, men udelukkende beskrevet de processer, som man altid har arbejdet med
Sundby Trapper valgte Intertek Danmark som certificerende organ. Valget er sket primært på baggrund af auditors såvel praktiske, som teoretiske kompetence.
- Det er vigtigt, at auditor har en stor praktisk viden indenfor svejsning og er i stand til at omsætte standardens krav, så vi ikke får indført processer, der ikke skaber merværdi for produktet og dermed vore kunder, udtaler Søren Iversen.