23948sdkhjf

C. F. Møller bag 48 seniorboliger ved Haderslev Fjord

Udviklingen af Haderslev Havn til bolig- og erhvervsområde er i fuld sving. C. F. Møller har udarbejdet planen for området og 48 boliger, der netop er indviet.
Den gamle Haderslev Havn er ved at blive forvandlet til en ny bydel med boliger, erhverv og rekreative områder efter masterplan fra Arkitektfirmaet C. F. Møller, bl.a. en strandpark og en ny bydel heromkring.

Som led i projektet er seniorbofællesskabet Strandhusene, som arkitektfirmaet C. F. Møller har tegnet for Haderslev Andels Boligforening, netop indviet. Strandhusene omfatter 48 boliger lige ned til Haderslev Fjord. Det fremgår af C.F. Møllers hjemmeside.

Mulighed for at vælge fællesskabet til
Idéen til seniorprojektet, der er en del af den nye bydel, er opstået blandt en gruppe lokale seniorer. Målet har fra starten været at skabe en arkitektur, der giver den enkelte beboer mulighed for at vælge fællesskabet til, men også fra.

Komplekset er opført som fire punkthuse, hver med 12 boliger fordelt med tre på hver etage, og et fælleshus med terrasse - det hele unikt beliggende i vandkanten med udsigt over både by, fjord og havn.

De fire huse indrammer et fælles grønt område med mulighed for ophold og møder beboerne imellem. Her er således både rum for det store fællesskab, fællesskabet i det enkelte punkthus og privatheden i boligerne og på altanerne.

Som en del af havneforvandlingen i Haderslev har C. F. Møller bl.a. også stået for boligbebyggelsen Fjordbyen med 10 hollænderhuse og 24 lejligheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097