Solen skinner på Hauge El
Odense-virksomheden har store forventninger til markedet for installation af solceller.
- Vi har i øjeblikket gang i tre solcelleinstallationer, men Munkehatten er vores første og største projekt. I de entrepriser, som vi er involveret i, er energioptimering inklusiv solcelleanlæg typisk med inde i billedet, så vi har skullet besluttet, om vi skulle have en underleverandør ind eller selv stå for det. Vi valgte det sidste, da vi ser det som et rigtig interessant og hurtigt voksende marked, siger Jan Hyllegaard, afdelingsleder i Hauge EL, til Lemvigh-Müllers hjemmeside.
Klar til privatmarkedet
Jan Hyllegaard ser dog ikke kun muligheder for leverancer til det institutionelle marked. Han har også bemærket, at et stigende antal private husstande er begyndt at interessere sig for solcellerne, og i løbet af 2012 vil Hauge El derfor også til at markedsføre sig overfor privatkunder.
Før det bliver en realitet, vil Hauge El dog introducere en række serviceordninger, som er nødvendige for at slå igennem på privatmarkedet.
Solcellerne fra Lemvigh-Müller er i øvrigt af mærket Canadian Solar, som teknik-koncernen lancerede på det danske marked i 2011. Inverterne kommer fra Danfoss, mens montagesystemet er produceret af tyske Renusol.