23948sdkhjf

Ungdomshus dyrere end budgetteret

Ombygningen af en ældre bygning til ungdomshus i Hobro blev næsten 800.000 kroner dyrere end ventet. Arkitektfirmaets konkurs og bygningens dårlige stand kostede dyrt.
Mariagerfjord Kommune har i alt brugt 7,6 mio. kroner på renovering og ombygning af en ældre bygning til byens nye ungdomshus.

Med et oprindeligt budget på 6,8 mio. kroner løber budgetoverskridelsen op i hele 787.175 kroner. Det fremgår af et regnskab, som Kultur- og fritidsudvalget i Mariagerfjord Kommune har gennemgået på seneste møde.

- Der er tale om en gammel bygning, som gemte på en del overraskelser, og vi havde fra starten sat meget lidt af til uforudsete udgifter, siger formand for udvalget, Jørgen Pontoppidan (V) til hobronyt.dk og budgetoverskridelsen.

Flere fordyrende faktorer
Af mødereferatet fra Kultur- og Fritidsudvalget fremgår det, at det oprindelige arkitektfirmas konkurs betød, at kommunens egen arkitekt fuldstændig overtog hele byggesagen. Allerede i denne fase af projektet var der således store udfordringer i forhold til tegninger og overholdelse af anlægsbudgettet.

Samtid var det nødvendigt med en komplet ny spærkonstruktion på bygningens lave del, da der var råddannelse i den gamle. For at isolere til gældende standard blev hele bygningens gulv brudt op og et nyt støbt med gulvvarmeslanger. Ligeledes var problemerne med fugt i bygningen mere udbredte og omfattende end antaget, endnu et fordyrende aspekt ved projektet.

Ungdomshuset er et byfornyelsesprojekt, som Velfærdsministeriet har støttet med 3,9 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141