23948sdkhjf

GPP bag ny daginstitution i Lund

Sammen med Cowi er GPP Arkitekter valgt som bygherrerådgivere på en 1.400 m² daginstitution i Lund ved Horsens.
GPP Arkitekter A/S er sammen med COWI A/S valgt som bygherrerådgiver på en ny daginstitution på ca. 1400 m² i Lund for Horsens Kommune. Det oplyser GPP Arkitekter på sin hjemmeside.

Horsens Kommune er nu i færd med prækvalifikationen af totalentreprenører med henblik på opførelse af den nye nydaginstitution. Der ventes kontraktunderskrivelse med en totalentreprenør i april 2012. Projektering, udførelse og mangeludbedring er planlagt til april - februar 2013, hvor der ventes aflevering og ibrugtagning.

Bæredygtigt byggeri til 160 børn
Entreprenørens opgaven omfatter opførelse af ny bygning med et samlet bygningsareal på ca. 1.400 m² til integreret daginstitution med op til 160 børn og 30 personaler. Opgaven omfatter endvidere etablering af nødvendige skure i terræn, etablering af ankomstvej og parkering, anlæg af ude/legearealer, hegn mv.

Ifølge udbudsmaterialet skal byggeriet fremstå som et energimæssigt bæredygtig byggeri med særlig fokus på nedbringelse af CO2 udledning – et af virkemidlerne er nedbringelse af elforbruget via optimale dagslysforhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095