PSS Energi indgår aftale med AC Enko
AC Enko Klima og Energi AS skal fremover distribuere PSS Energis løsninger til spændingsoptimering og reduktion af elektrisk forbrug i Norge.
- Vi ser frem til det nye samarbejde. Med AC Enko har vi fået en god samarbejdspartner, der har et solidt kendskab til det norske energiområde, og som kan levere både god rådgivning og installation, udtaler Jørgen Nielsen administrerende direktør i PSS Energi.
PSS Energis energibesparende løsninger er baseret på spændingsoptimering, samt reduktion af det elektriske forbrug.
Stor succes i Danmark, Italien ..og nu: Norge
De sidste 5 år har firmaet med stor succes leveret løsninger til bl.a. kommunale og statslige institutioner, samt det danske forsvar. I slutningen af 2011
åbnede den nyeste afdeling af PSS Energi i den Norditalienske by Varraze . Nu eksporteres teknologien og erfaringerne også til Stavanger i Norge, hvor det kommer i sikre hænder.
AC Enko Klima og Energi A/S har siden 2009 haft fokus på arbejdet med energibesparelser og energieffektivisering. De leverer totale løsninger, med både rådgivning, installation, drift og service.
- Endelig et produkt, der kan være med til at reducere elforbruget. I AC Enkos energispareprogram har vi mange gode redskaber til at spare på fjernvarme, køling og gas. Men el har, indtil nu, været et vanskeligt område at spare energi på, lyder udtalelsen fra AC Enko.
- Produktet har to spændende sider, den ene er energi og effektreduktion. Den anden positive side er, at spændingsregulering kan være med til, at sænke driftsomkostningerne og forlænge levetiden på eks. lys og ventilation. I Norge har vi ”gratis strøm” og fuldt fokus på at producere/subsidiere endnu mere overskudstrøm, påpeges det fra den norske samarbejdspartner.
Store besparelsesmuligheder
Hos AC Enko håber man, at Norge snart indfører hvide certifikater for at opnå 20-20-20 forpligtelser inden for energieffektivisering og mener at Norge, på dette område, ligger mange år efter eksempelvis Danmark, Italien, og Frankrig.
- Vores første prøvemålinger viser besparelsesmuligheder på 10-20 %, nu håber vi snart at kunne starte et pilotprojekt, så vi kan se om teori og praksis stemmer overens. Når vi ser på hvor stor udbredelsen af denne løsning har været i de danske kommuner, så ved vi at der må være gode muligheder for at sænke energiforbruget . Den virkeligt grønne energi, er den du ikke bruger, lyder det fra AC Enko.