Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Helle Vang Andersen er blevet udnævnt til senior vice president for Cowis division for Vand og miljø (kilde: Berlingske Business).
Samtidig er Gry Bælum Nielsen tiltrådt som sektionsleder med ansvar for akustik og støj (kilde: Jyllands-Posten).
Cowi Gulf A/S
Ervin Nordahl Haukrogh har forladt både bestyrelse og direktion hos COWI GULF A/S. I stedet er Mogens Heering indtrådt (kilde: BIQ.dk).
EBK Huse A/S
Peter Thorn er indtrådt i bestyrelsen hos EBK Huse A/S i stedet for Marianne Keinicke og Laust Carsten Munkholm Sørensen (kilde: Børsen).
EBK Huse A/S bygger sommerhuse og typehuse i træ.
Frese
René Barington er som led i en omstrukturering tiltrådt som CEO for hele Frese-koncernen, herunder Frese Holding A/S, Frese A/S og Frese Metal- og Stålstøberi A/S. Samtidig er Søren B. Olsen udnævnt til finansdirektør (CFO) for Frese Holding A/S. Direktør for produktion og logistik i Frese Metal- og Stålstøberi A/S bliver Jesper B. Hansen.
Læs også: Ny koncernstruktur og topchef i Frese
Knauf A/S
Mads Mikkelsen er indtrådt i bestyrelsen hos Knauf A/S i stedet for Carsten Jan Sletbjerg. Samtidig er Jesper Bo Jørgensen tiltrådt som bestyrelsesformand i stedet for Carsten Jan sletbjerg (kilde: BIQ.dk).
Knauf A/S består af Knauf Danogips, Danoline og Knauf Insulation.
Loop Architects
Niels Duedahl, administrerende direktør hos SE, er blevet udnævnt til bestyrelsesformand hos Loop Architects.
Loop Architects arbejder indenfor områder som: facilitering af processer, afholdelse af workshops med fokus på innovation af grønt byggeri, transformering og revitalisering af eksisterende byggerier, nybyggeri og helhedsplanlægning i flere skalaer.
MT Højgaard
Kerny Ustrup er ansat som ny IT-direktør. Han kommer fra en stilling som Head of Governance & Strategy/Group IT i Mærsk.
Læs også: MT Højgaard henter ny IT-direktør i Mærsk
Stark
Printz Ringsted forlader XL-Byg og bliver fremover en del af Stark. Henrik Carlsen (tidligere Stark Slagelse) tiltræder 1. marts som trælastdirektør.
Læs også: Stark udvider igen
TUN
På TUN’s generalforsamling blev formand Poul Erik Grønfeldt, Jens Jensen og Peter Schepler genvalgt til bestyrelsen.
Udover de tre består bestyrelsen af Michael J. Buhl og Carsten Ludvig samt de to suppleanter Flemming Krighaar og Klaus Hansen, der ligeledes blev genvalgt på generalforsamlingen.
Vækstfonden
Erhvervs- og vækstministeren har udpeget Carsten Koch som ny formand for Vækstfondens bestyrelse. Derudover er Anders Thoustrup og Kirsten Drejer indtrådt i Vækstfondens bestyrelse.