23948sdkhjf

Odder Tømrer vil bygge oase for ældre

Indehaver af Odder Tømrer- og Snedkerforretning, Peter Skipper, vil indrette 13 lejligheder i det tidligere plejecenter Gyllingehjemmet.
Odder Kommune har solgt det tidligere plejecenter Gyllingehjemmet i Gylling syd for Odder, som har stået tomt siden på Bronzealdervej blev indviet.

Køberen er ifølge Odder Avis ejer af Odder Tømrer- og Snedkerforretning, Peter Skipper. Overfor Odder Avis giver borgmester Elvin Hansen udtryk for at tømrermesteren som enebyder fik bygningen for mindre end ventet. Af en salgsannoncen fremgår det, at den forventede mindstepris for ejendommen var 2,8 mio. kr.

Gyllingehjemmets hovedbygning er på 1.263 m² og består af 19 værelser, alle med eget toilet og forrum. Derudover er indrettet tre opholdsstuer, terapirum, køkken, vaskeri og tørrestue. Hovedparten af bygningsanlægget er opbygget omkring en atriumgård.

Klar med byggeplanerne
Den nye ejer har planer om en større ombygning, som skal gennemføres i tre etaper. Første fase forventer han at tage fat på allerede i februar.

- Min tanke er at indrette 13 lejligheder på de 1.200 m², og lejerne skal være folk ældre end 60 år. Dog kan det være, at tre af lejlighederne bliver til børnefamilier, idet de hver bliver på mere end 100 m². Men generelt er tanken at lave en slags oase for byens ældre: Hver person lejer sin egen lejlighed, men med i lejen får vedkommende også mulighed for at bruge et fællesrum, en billardstue og måske et motionsrum. Faktisk håber jeg på, at stedet kan blive et sted, som også byens øvrige ældre kan samles i, siger Peter Skipper til Odder Avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094