23948sdkhjf

Ny koncernstruktur og topchef i Frese

René Barington er tiltrådt som CEO for hele Frese-koncernen.
Dermed kommer René Barington vil stå i spidsen for selskaberne Frese A/S, Frese Metal- og Stålstøberi A/S og Frese Holding A/S, som alle har hovedsæde i Slagelse. Han har tidligere haft ledende stillinger i GN Netcom, B-K Medical og senest i Glunz & Jensen. Det skriver Frese på sin hjemmeside

- Med René Barington ved roret som CEO for Frese-koncernen får vi tilført en rutineret og samlende ledelsesmæssig kapacitet. Han skal stå i spidsen for at skabe yderligere vækst og indfrielse af vores ambitiøse mål, udtaler Frese’s ejere på hjemmesiden.

Ny koncernstruktur
Med udnævnelsen af René Barington lancerer Frese samtidig en ny koncernstruktur. Der oprettes en fælles service-funktion, der får ansvar for blandt andet finans og HR under Frese Holding A/S. Leder bliver Søren B. Olsen som får titel af finansdirektør (CFO). Direktør for produktion og logistik i Frese Metal- og Stålstøberi A/S bliver Jesper B. Hansen.

Bestyrelsesformand og advokat Jørgen Cadovius udtaler om den nye koncernstruktur:

- Bestyrelsen og Frese-familien ønsker at udvikle og fastlægge en organisation og ledelsesstruktur, der er både fremtidsorienteret, styrker ledelseskompetencerne og skaber den bedst mulige udnyttelse af fælles ressourcer. Resultatet er, at Freses enkelte selskaber styrkes gennem et større koncernfællesskab.

Om Frese-koncernen
Frese A/S fremstiller dynamiske reguleringsventiler til HVAC-markedet på verdensplan. Frese Metal- og Stålstøberi beskæftiger sig med kerneintensiv single- og serieproduktion af støbegods i korrosions- og søvand bestandigt materiale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089