23948sdkhjf

Kritik af byggefirmaer vækker undren

Byggefirmaer på Bornholm kritiseres for ikke at byde mere på fagentrepriserne på plejecenter Snorrebakkens 2. etape. Dansk Byggeri stiller sig undrende over kritikken.
Den bornholmske bygge- og anlægsbranche bliver kritiseret efter prækvalifikation til plejecenter Snorrebakken, etape 2 – et byggeri til 110 mio. kr., som er opdelt i en række fagentrepriser, så også lokale virksomheder kan byde ind og anvende lokal arbejdskraft

Dansk Byggeri Bornholm undrer sig over kritikken rettet mod byggebranchen fra en række kommunalpolitikere, som i beslutningsfasen argumenterede med, at fagentrepriser ville give størst mulig lokal beskæftigelse, og de bedste muligheder for de unge, der søger praktikpladser i byggebranchen. Politikerne mener, at de lokale virksomhed i større omfang burde have budt på opgaven.

Læs mere om : Fiasko med fagentrepriser forsinker byggeri .

- På trods af opdeling i fagentrepriser er der tale om en række rimeligt store entrepriser, som de, der har kendskab til branchen på øen, vil vide kun kan udføres af et begrænset antal lokale virksomheder. Selvfølgelig har politikerne vidst, at feltet ikke var overvældende stort, siger Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm i en pressemeddelelse.

Processen må ikke gå i stå
At der ikke er endnu flere virksomheder, der deltager i prækvalifikationen, kan skyldes, at der stilles krav til bankgarantier og til erfaringer med lignende opgaver. Det er en bygherres ret at stille de krav, men det begrænser ifølge Jens Koefoed antallet af virksomheder, der kan byde ind - og det bør ifølge Dansk Byggeri Bornholm ikke overraske nogen.

På de fagområder, som Dansk Byggeri Bornholm repræsenterer, er der så vidt oplyst 3-4 ansøgninger om prækvalifikation på hver fagentreprise, så organisationen vil godt stå på mål for den interesse, og den konkurrence det vil give på pris og kvalitet i budrunden.

- Man skal passe på, at der ikke nu bliver kø ved den politiske håndvask, og at processen derfor sættes i stå. Det vil kun gå ud over den del af branchen, der kan løfte opgaverne, og dermed de ledige håndværkere, og de unge der ikke får praktikpladser, slutter Jens Koefoed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115