Vejen-firma er gået konkurs konkurs
Dalgas Alle A/S (tidl. Jysk Råhusmontage & Specialpuds A/S), som blev rekonstrueret i juni 2011, er pr. 23. januar taget under konkursbehandling af Skifteretten i Esbjerg.
Bygge- og montagevirksomheden med base i Vejen havde i 2010, som den senest offentliggjorte årsrapport dækker, en bruttofortjeneste på 14,3 mio. kr. mod 9,3 mio. kr. det foregående år.
Efter skat var der et underskud på -6 mio. kr., mens der i 2009 stod -2,2 mio. kr. på bundlinjen. Tager man også 2008 med i regnestykket, havde virksomheden tabt 9,4 mio. kr. på tre år.
Firmaet havde i 2010 i gennemsnit 38 ansatte. Så sent som i 2007 var tallet oppe på 60.
Rekonstruktion i juni 2011
De store underskud betød, at firmaet i 2011 måtte ty til en rekonstruktion. Af årsrapportens ledelsesberetning fremgår det således at:
- Selskabet trådte den 16/12 2010 i betalingsstandsning og senere i rekonstruktion. Årsagen til selskabets økonomiske vanskeligheder har hovedsageligt været finanskrisen og den deraf afsmittede virkning på byggemarkedet med en markant stigning i produktionen, men fald i indtjeningen, samt tab på kunder til følge.
I forbindelse med betalingsstandsningen blev der den 30. juni 2011 gennemført en tvangsakkord og rekonstruktion. I forlængelse af tvangsakkorden blev selskabet tilført ekstra egenkapital, ligesom nye bankkreditter og garantirammer blev retableret. På den baggrund og den daværende ordremængde forventede ledelsen, at kunne videreføre firmaet.
Kurator er advokat Mogens Norlén, Torvegade 16, 6600 Vejen.