23948sdkhjf

Et skidt 2011 fra Moelven

Trods forbedret drift i 4. kvartal måtte trævarekoncernen indkassere et underskud på -81,6 mio. NOK i 2011. Driftsresultatet faldt fra 243 til 13 mio. NOK.
Et overskud på 168,5 mio. NOK i 2010 blev i det forgangne år vendt til et underskud på hele -81,6 mio. NOK i Moelven-koncernen.

Udfordrende markedsforhold og tab på enkeltprojekter er de væsentligste årsager til det utilfredsstillende resultat:

- Hvis vi tager driften, er det særligt to forhold, der har påvirket resultatet. Det ene drejer sig om et tab på omkring -40 mio. NOK i 3. kvartal knyttet til projekter i vores elektrovirksomhed. Det andet er usædvanligt lave bruttomarginer for eksport fra svenske savværker, forklarer koncernchef Hans Rindal.

Sidstnævnte er blandt andet en konsekvens af gældskrisen i Europa, som har medført lavere efterspørgsel og faldende priser for industritræ. Samtidig har den svækkede EUR-kurs forringet konkurrenceevnen for virksomheder udenfor Euro-zonen, påpeger Rindal.

En tredje forklaring på det svage resultat er, at de finansielle omkostninger er øget betydeligt – fra -43,6 til -64,5 mio. NOK.

Et bedre 4. kvartal
Driftsresultatet i 4. kvartal er imidlertid bedre end året før. Byggesystem-divisionen har haft en god aktivitet, mens aktiviteten i byggevare-divisionen Wood har vært normal for sæsonen i Norge og Sverige, men svigtende i Danmark.

- Dele af virksomheden er godt kørende i alle divisioner, men det er desværre ikke tilstrækkeligt til at kompensere for vore tab gennem hele året. Vi kan alligevel konstatere, at det er godt at have flere ben at stå på, siger Hans Rindal.

På trods af det utilfredsstillende resultat forventer han og koncernen et 2012 med normal aktivitet:

- Det er ikke længe siden, vi var gennem en finanskrise, hvor vi klarede os fint, fordi vi gennemførte de tiltag, der var nødvendige. Denne erfaring gør, at vi også nu klar til at handle, hvis aktivitetsniveauet må reduceres, slutter koncernchefen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078