23948sdkhjf

De bedste teknikere kæmper om Danmarksmesterskabet

Landets 5 bedste elektrikerlærlinge og 4 bedste vvs-lærlinge dyster i denne uge om Danmarksmesterskabet; DM i Skills 2012. Arrangement tiltrak sidste år ca. 14.500 gæster.
Når Odense Kongres Center fra i dag torsdag danner rammen om DM i Skills 2012 er håbet blandt andet, at man matcher sidste års besøgstal på godt 14.500.

– Vi håber, at arrangementet også i år vil blive et stort tilløbsstykke, fordi det er en unik mulighed for unge for at få indblik i erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse kan være sprængbrættet til, siger Bent-Ole Bohn, konsulent i installatørernes organisation Tekniq.

Han påpeger for eksempel, at besøgende på vvs-standen i hal c vil kunne opleve, hvordan moderne, energirigtige løsninger bliver til i praksis og hvilke tekniske færdigheder, det kræver.

På el-konkurrencestanden i hal c lige ved siden af vvs-standen, kan man se elektrikerlærlinge udføre tekniske installationer inden for stærk- og svagstrøm, hvor intelligente installationer i forhold til energioptimering og styring af lys, varme og ventilation er fremtrædende.

Inspiration og faglig stolthed
DM i Skills blev afholdt første gang i 2011 - som det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Til arrangementet stiller lærlinge op både i konkurrencediscipliner og rene demonstrationsdiscipliner. I år stiller 200 lærlinge fordelt på 35 fag op.

- De unge lærlinges dygtighed skulle også gerne give folkeskoleelever, der står over for at skulle i gang med at vælge en uddannelse, mod på at starte som lærling i installationsbranchen. Vi har brug for dygtige unge til vores uddannelser og vil gerne vise det bedste af faget frem, siger Bent-Ole Bohn.

DM i Skills 2012 bliver afviklet fra den 26. - 28. januar, og der er åben for besøgende torsdag kl. 9 - 17, fredag kl. 8 - 17 og lørdag kl. 8 - 12. Lørdag er der afslutningsceremoni fra klokken 15:30 - 16:30.

De fem deltagere i el-konkurrencen er:
• Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg
• Christian Elkrog Aksglæde, der er udlært hos Lindpro A/S i Haarby og gik på Svendborg Erhervsskole
• Mathias Krog Winther, der er udlært hos Thisted El-Forretning ApS og gik på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten
• Kasper Svendsen, der er udlært hos El Huset Glumsø i Glumsø og gik på EUC Sjælland i Næstved
• Nicolai Jæger Zacheriassen der er udlært hos Sv. Aa. Nielsen as i Slagelse og gik på Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse.

De fire deltagere i VVS-konkurrencen er:
• Ross Mcmillan, der er i lære hos Thorvald VVS & Energi i Bramming og går på Hansenberg i Kolding
• Peter Flink, der er i lære hos Henrik Jensen VVS A/S i Korsør og går på EUC Sjælland i Næstved
• Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole
• Søren Ravnsbæk Jensen, der er i lære hos Haugaard og Omegns VVS A/S i Valby og går på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111