23948sdkhjf

Den energipolitiske frontløber skal op i fart

De offentlige bygningsejere skal bane vej for en omlægning af energiforbruget. Men det halter, og alle dele af den offentlige sektor skal, påpeger Dansk Byggeri.
Den danske bygningsbestand skal være CO2-neutral i 2035 – om blot 23 år. Den offentlige sektor er af regeringen udset til at være frontløber, da den offentlige bygningsbestand er stor og derfor en ideel mulighed for at løbe et nyt marked for energibesparelser i gang.

Det offentlige vil således spille en vigtig rolle – ikke bare for erfaringsopbygning til gavn for erhvervsliv og private borgere, men også for innovation og eksport på energiområdet.

Det skal ske ved, at staten gør sine bygninger, der udgør 2 % af det samlede bygningsareal, til et eksperimentarium for energiforbedringer. En indsats der bør forplante sig til kommunernes andel på 4 % og slutteligt danne baggrund for tilrettelæggelsen af den langt mere omfattende indsats i de resterende 94 % af den danske bygningsbestand.

Når vi målene?
Desværre viser resultaterne ikke at stå mål med de ambitiøse planer. Foreløbig er det lykkedes at gennemføre besparelser på under en tredjedel af de mål, som den forrige regering fremsatte. Det fremgår af en status, som fagbladet Ingeniøren har refereret ved årsskiftet.

Det officielle mål på statens område har været, at samtlige ministerier inden 2012 skulle præstere besparelser på 10 % af 2006-forbruget. Men ved årsskiftet er det kun lykkedes ministerierne at spare 3 %.

I det energipolitiske udspil "Vores energi" fra november, udsendt af den nytiltrådte regering, slår man fast, at energispareindsatsen i det offentlige skal øges fra 2012. Altså en erkendelse af, at den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig. Hertil kommer pisken udefra, idet et nyt forslag til et nyt EU-direktiv om energieffektiviseringer slår fast, at det offentlige hvert år skal energirenovere, hvad der svarer til 3 % af sit samlede bygningsareal.

- Man kan med udgangspunkt i statusundersøgelsen spørge, om staten rent faktisk magter at opfylde de målsætninger, den har sat for energibesparelser i egne bygninger, siger Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri.

Han ser dog lovende signaler:

- Danmark, som sædvanligvis er duks i EU-klassen, vil faktisk godt kunne indhente meget af det forsømte i de kommende år. Den nye minister for klima, energi og bygninger har givet et klart signal om, at bygningsbestanden rummer de lavesthængende frugter.

- Det er åbenlyst for alle, at energispareindsatsen i procesindustrien og på transportområdet i højere grad er afhængig af konkurrencehensyn og innovationsbidrag udefra. Men på bygningsområdet kan vi selv tage teten og realisere målsætninger, der også vil gavne innovation og eksport, fastslår Jonas Møller.

Det private marked svigtes
I Dansk Byggeri er der ligeledes en del bekymring omkring myndighedernes engagement i forhold til at klæde de private boligejere på, så de får de rette
økonomiske incitamenter til at påtage sig deres del af ansvaret for Danmarks energispareindsats:

- Det er en anden øm tå, at det ikke er lykkedes at skabe attraktive ordninger og incitamenter for private. Holdningen har været, at på det private område ville markedet selv komme i mål. Men de påståede besparelsespotentialer har ganske enkelt ikke været rentable nok til at kunne tjene sig selv hjem over en tilpas kort årrække, siger Jonas Møller.

Ifølge Dansk Byggeri bør staten give svar på, hvad der er fup, og hvad der er fakta i de mange potentialeanalyser.

- Debatten om, hvad man alternativt kan gøre – og hvilke konsekvenser de svage resultater bør afføde, er blevet forsømt. Så længe man end ikke anerkender, at de hidtidige virkemidler er utilstrækkelige, erkender man heller ikke, at der er brug for at sadle om. Og når staten ikke er nået længere, end den er, så er det en politisk vanskelig sag at stille krav til landets mange private bygningsejere, understreger Jonas Møller.

Energimærker virkningsløse
En af de ordninger, der er knyttet mest prestige til, er energimærkerne. Men det er ofte blevet påvist, at energimærkerne ikke virker, da der ikke kan konstateres forskel på indsatsen i bygninger med energimærker og bygninger uden.

- Energimærkerne anviser alt for få anbefalinger og handlemuligheder for bygningsejerne og er derfor nærmest værdiløse, siger Jonas Møller og lutter:

- Pointen er, at naturligvis kan der opnås betydelige energibesparelser i eksisterende huse, men at udgifterne ikke står i et rimeligt forhold til de opnåede besparelser på energiregningen. På den baggrund bliver det spændende at se, hvordan regeringen vil udforme en ny og samlet strategi for energieffektiviseringer af bygningsbestanden. For der er brug for at få den offentlige sektor som energipolitisk frontløber op i fart, hvis vi skal i mål på 23 år.

Artiklen er skrevet af af Mette Skovgaard Petersen og er oprindeligt bragt i Dansk Byggeris nyhedsbrev "Barometer"
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109