23948sdkhjf

Vision for ombygningen af Fjordsgades skole

Forslag til den fremtidige brug og ombygning af den 7.000 m² store Fjordgade Skole i Aarhus behandles nu af Aarhus Byråd. Projektet koster 24 millioner.
En enig magistrat har mandag sendt visionerne for et nyt forenings- og fritidshus på Fjordgade Skole til behandling i Aarhus byråd.

Ombygninger og tilpasninger af skolebygningen og udenomsarealerne koster 24 mio. kr. og indgår i anlægskonferencen primo februar. Visionen er at skabe et sted, der udfordrer og gentænker fritids- og foreningslivet i en nutidig sammenhæng.

Bag visionsarbejdet i forbindelse med ombygningen af N.J. Fjordsgades Skole til et forenings- og fritidshus står blandt andet Kultur og Borgerservice samt Idrætssamvirket, ÅUF, Folkeoplysningssamvirket og DGI-Østjylland.

7.000 kvadratmeters anvendelsesmuligheder
Den røde tråd i visionsoplægget er etableringen af forpligtigende foranderlige fællesskaber: Visionen er, at brugerne i huset skal vælges ud fra, at de deltager i og bidrager til forpligtigende men gerne midlertidige fællesskaber. Derudover er visionen, at bygningens udformning, funktioner og samspil med omverdenen skal udformes med henblik på løbende at understøtte forpligtigende fællesskaber og derudover er visionen at forenings- og fritidshuset skal være et udstillingsvindue for nutidige bud på, hvordan man etablerer og plejer forpligtigende fællesskaber i feltet mellem organiserede og spontane fritids- og foreningsaktiviteter.

N.J. Fjordsgades Skole ligger tæt på Sct. Annagade skole, hvor Frederiksbjergbyggeriet for fremtiden bl.a. skal huse elever og medarbejdere fra N.J. fjordsgades Skole.

Samtidig ligger det også op ad idrætsfaciliteterne på Frederiksbjerg Idrætscenter. Skolebygningerne rummer ca. 7.000 m², med et væld af forskellige anvendelsesmuligheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078