23948sdkhjf

Tidligere rådhus bliver til boliger og port til Farums kulturliv

En 'port' ind til kultur- og handelslivet. Sådan beskriver Furesø kommune et nyt bolig- og erhvervs i og omkring ved Farum Kulturhus og det gamle rådhus, der er åbnet op for med Furesø Byråds vedtagelse af en lokalplan. 

Mulighed for erhverv eller boliger i det gamle rådhus. Yderligere 90 nye lejligheder og gode, grønne stier mellem Kumbelhaven, Farum Kulturhus og Farum Bytorv. Det er nogle af de perspektiver, der nu kan blive til virkelighed med byrådets vedtagelse af en lokalplan. 

– Nu står vi med en lokalplan og et konkret projekt, der dels bevarer den gamle skole, dels muliggør nogle rigtigt gode, grønne opholdsområder og passager mellem Frederiksborgvej, Farum Kulturhus og bytorvet, siger Susanne Mortensen, (C), formand for Udvalget for Byudvikling og boliger, i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune. 

Op mod 103 boliger 

Byrådets beslutning betyder, at de bevaringsværdige, gamle skolebygninger, der senest har været anvendt til rådhus, fremover skal huse op til 13 rækkehuse eller liberale erhverv, kontor, café og restaurant. Hvis det bliver boliger, kan de indrettes i to plan, så de vil være velegnede til familieboliger. Bliver det erhverv, skal det ikke mindst bidrage til liv og bevægelse i området. 

– Bygningen skal omdannes med respekt for de bærende kulturværdier, tilføjer Susanne Mortensen. 

Lokalplanen giver mulighed for 90 nye etageboliger på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, hvor der i dag er parkering til Kulturhuset. Boligerne betegnes som velegnede til flere målgrupper og får i overvejende grad privat altan. I stueetagen er der mulighed for at etablere boliger, liberalt erhverv, kontor, café og lignende. 

Bagved og mellem bebyggelserne etableres der grønne fælles friarealer med adgang for alle. 

Da den nye bebyggelse etableres som en randbebyggelse med skråtage og en markant portindgang ved hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, vil byggeriet blive en ny og central indgang til området omkring Farum Kulturhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126