23948sdkhjf

Nye boligområder på tegnebrættet i Pandrup

Udviklingen af Pandrup efter den masterplan, som arkitektfirmaet Møller & Grønborg og Jammerbugt Kommune har udviklet, skal have input den 31. januar.
Interesserede kan komme med idéer og input til masterplanen for Pandrup på et møde arrangeret af Jammerbugt Kommune den 31. januar .

Masterplanen, som er udarbejdet af Jammerbugt Kommune og arkitektfirmaet Møller & Grønborg, handler om den overordnede byudvikling for Pandrup-området samt om selve udviklingen af Pandrup by.

Boliger, grønne områder og handel
Masterplanen indeholder forskellige temaer og handler for eksempel om hovedgaden i Pandrup by. Den trænger til fornyelse, blandt andet fordi der er forskudte vinkler i vejforløbet. Derfor er der forslag fremme om at etablere et lige vejforløb og opdele fortovsarealet i en gangzone og en 3 meter bred parkeringszone.

Nye boligområder i Pandrup foreslås placeret mod vest, da omfartvejen mellem Aalborg og Hjørring lukker byen af mod øst. Derfor er det naturligt at placere boligområder mod vest, også fordi dette er i nærheden af fremtidige rekreative områder som strand, plantager, golfbane og Fårup Sommerland. De nye boligområder og de rekreative områder tænkes forbundet med stisystemer.

Også de grønne områder er der tænkt på i masterplanen og de grønne områder tænkes etableret i den vestlige del af Pandrup. Der er planer om to stiforløb, enten en fremtidig stiforbindelse mellem Pandrup og Kaas eller en stiforbindelse mellem Pandrup og Blokhus Klitplantage, som indskriver sig i det regionale cykelnetværk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078