Ny afdeling hos Flemming Svendsen VVS
Vvs-firmaet har ansat Jan Schwartz til at stå i spidsen for en ny afdeling for ventilation.
Til at lede den nye afdeling har firmaet tilknyttet Jan Schwartz.
- Ideen er, at vi med Jan nu kan servicere ventilationsanlæggene hos de kunder, vi i forvejen laver vvs-arbejde hos, fortæller adm. direktør Jacob Svendsen til bornholm.nu.
Forrygende fremgang
Udvidelsen med en ventilationsafdeling er ikke den eneste fremgang, som vvs-firmaet i Rønne har oplevet de seneste år.
Sidste år blev Flemming Svendsen VVS således kåret som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen. Baggrunden var en vækst i bruttoresultatet fra 2007 til 2010 på 121 %. Det placerede firmet som nummer 648 ud af de i alt 827 virksomheder på listen.