23948sdkhjf

Svanninge Malerfirma igen på opkøb

Malermester Carsten Kristensen er blevet købt af Svanninge Malerfirma, som dermed overtager en konkurrent for anden gang på et år.
Svanninge Malerfirma har overtaget malermester Carsten Kristensens enmandsfirma.

- Det giver os mulighed for at udvide den private kundekreds, og de private opgaver er gode at have til at fylde huller ud mellem større malerarbejder, forklarer medejer af Svanninge Malerfirma. Brian Pedersen, til Ugeavisen Faaborg.

Den tidligere ejer, Carsten Kristensen, stopper ikke efter salget, men har aftalt at trappe langsomt ned.

Ikke yderligere ekspansionsplaner
Det er anden gang indenfor et år, at Svanninge Malerfirma udvider gennem opkøb. For et års tid siden købte man det andet lille malerfirma Bo Henningsen, Faldsled.

Det betyder dog ikke, at der er store opkøbsplaner på tegnebrætter.

- Vores arbejde fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem private, erhverv og det offentlige, og vi har ikke planer om at købe flere forretninger. Det er helt tilfældigt, at det er to ældre mestre, vi har opkøbt. Vi har en passende størelsenumed10-12 mand i sommerhalvåret. Peder og jeg kan også godt lide selv at komme ud og svinge malerkosten, så vi har ansat en bogholder på timebasis til at tage sig af kontorarbejdet, siger Brian Pedersen til Ugeavisen Faaborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125