Flere elektrikere i job
Elektriker-ledigheden fortsatte nedad i slutningen af 2011. Øget beskæftigelse kommer primært unge elektrikere til gode.
I hvert fald var der færre arbejdsløse elektrikere i november end i oktober, og den positive udvikling forsatte i december. Det skriver def.dk.
Ifølge den seneste opgørelse var 4,07 % af DEFs forsikrede medlemmer arbejdsløse i december. I november var tallet 4,31 % og i i oktober 4,85 %. Således har ledigheden været faldende siden september, hvor den var 4,87 %.
I fuldtidsarbejdsløse var der således i oktober, november og december henholdsvis 704, 672 og 626 ledige medlemmer af El-fagets arbejdsløshedskasse.
Stort fald i unges arbejdsløshed
Elektriker-ledigheden blandt unge i aldersgruppen 20 til 24 år er fortsat høj. Med for denne aldersgruppe har udviklingen været særligt positiv.
I oktober var der 9,15 % arbejdsløse 20-24-årige, og i november var tallet faldet til 8,48 %. I december var dette tal faldet yderligere til 7,53 %. Altså et fald på 1,62 % på de to måneder.