23948sdkhjf

Udvikling af Kokkedal stationsområde – konkurrence og salg

Hørsholm Kommune udbyder et areal (kommunal ejendom) på Kokkedal Station (Øst og Vest) til salg og opfordrer potentielle tilbudsgivere til at melde deres interesse og afgive tilbud.

Kokkedal station er et væsentligt knudepunkt i kommunen. Ved en transformation af området, er det målet at kunne tiltrække den moderne familie, der ønsker en enkel logistik i hverdagen tæt på transport, indkøb, skoler, og Hørsholms smukke natur og nærområdets gode idrætsfaciliteter. Derfor har Hørsholm Kommune fokus på, at logistikken og kvaliteten i dette område skal forbedres. 

Visionen er, at området skal bidrage til at skabe liv og bedre bymæssige sammenhænge, herunder attraktive og trygge byrum, arkitektonisk kvalitet, gode boliger og grønne friarealer til alle. Ligeledes skal udviklingen skabe bedre forhold for cyklister, biler og fodgængere.

Området ønskes udbygget med et friplejehjem, kollegieboliger, parkeringsfaciliteter og en mindre dagligvareforretning. Derudover har tilbudsgiver mulighed for at supplere området med kulturliv, som f.eks. caféer og flere boliger.

Art og omfang af opgaven

Det udbudte areal ligger på Kokkedal Stationsvej og Lågegyde, matr.nr. 8g, 7000bs samt dele af 7000v, dele af 7000æ, 179c og 3xd.

Det samlede grundareal for konkurrencen er ca. 26.400 m².

Der er mulighed for at bygge på maksimalt 21.120 etagem2 svarende til en samlet bebyggelsesprocent på maksimalt 80 (dette gælder såvel samlet set for hele konkurrenceområdet, som særskilt for vestsiden henholdsvis østsiden).

Kommunen ønsker, at der inden for området bygges:

  • et friplejehjem med mellem 50-80 plejepladser
  • mindst 15 kollegieboliger
  • parkeringsfaciliteter med plads til mindst 350 biler
  • en dagligvareforretning på maksimalt 1.200 bruttoetagem2

Tilbudsgiver har mulighed for at udnytte det resterende areal til opførelse af (kollegie)boliger og/eller kulturområder, som f.eks. café.

Udbuddet vil endvidere omfatte en option på drift og vedligeholdelse af parkeringsfaciliteter pr. parkeringsplads.

Konkurrencens indhold og form

Konkurrencen afvikles som en offentlig licitation med hjemmel i tilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 med senere ændringer) og udbudsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunes henholdsvis regionens faste ejendomme), jf. kommunestyrelseslovens § 68 (Lovbekendtgørelse 2019-01-15 nr. 47 om kommunernes styrelse).

Hørsholm Kommune forventer at invitere alle tilbudsgivere til at præsentere deres tilbud i primo marts 2021. Snarest herefter forventer kommunen at indgå forhandlinger med 3 udvalgte tilbudsgivere.

Der er en præmiesum på i alt 150.000 kr. til præmiering af de(t) bedste forslag fra de tilbudsgivere, som lader sig registrere senest 23. december 2020, og som ikke vinder konkurrencen.

Hørsholm Kommune har fastsat krav til tilbudsgivernes tekniske forudsætninger. Tilbudsgiverne skal dokumentere tilstrækkelig erfaring med gennemførelse af sammenligneligt kvalitetsbyggeri. Dokumentation afgives ved maksimalt at aflevere 7 referencer, hvor hver reference maksimalt må fylde 1 A4-side. En nærmere beskrivelse af kommunens krav til tilbudsgivernes tekniske forudsætninger fremgår af konkurrencematerialet.

Kommunen agter at sælge arealet til den tilbudsgiver, hvis tilbud ud fra en samlet vurdering af pris og projekt er bedst i overensstemmelse med kommunens ønsker til udviklingen af området (det økonomisk mest fordelagtige tilbud), jf. konkurrencematerialet.

Bedømmelsen sker med følgende vægtning:

  • Pris 40%
    • Tilbudssum: 70 %
    • Driftsoption: 30 %
  • Kvalitet 60 %

Købstilbud skal være skriftlige og afgives som et fast beløb (Tilbudsprisen) suppleret med nærmere defineret illustrationsmateriale, beskrivelser af det foreslåede byggeri samt tidsplan- og gennemførelsesplan.

Kommunen lægger vægt på tilbudsgivernes evne til at sikre et grønt og bæredygtigt byområde med fokus på tryghed. Nærmere krav og ønsker til tilbuddene vil fremgå af konkurrencematerialet.

Kommunen forbeholder sig ret til eventuelt at forkaste alle indkomne tilbud og annullere konkurrencen under hensyn til de udbudsretlige regler.

Registrering af interesse

Hørsholm Kommune opfordrer interesserede til at lade deres interesse registrere senest den

  1. december 2020 ved mail til Christa Krell-Jørgensen, xckj@horsholm.dk.

Tilkendegivelsen bør indeholde

  • Navn, adresse, CVR-nummer, telefonnummer samt e-mailadresse på kontaktpersonen. Der bør gives tilsvarende oplysninger for alle parter og/eller tilknyttede rådgivere.

I tilfælde af at tilbud ønskes afgives af flere virksomheder i forening, skal oplysningerne fremsendes for hver virksomhed, samt oplysninger om hver virksomheds rolle i konsortiet.  

Tilbudsgiver må forvente, at konkurrencematerialet indeholder krav om, at tilbudsgiver afgiver en tro- og love erklæring om gæld til det offentlige og obligatoriske udelukkelsesgrunde i henhold til udbudslovens § 135, stk. 1 og stk. 3, jf. konkurrencematerialet.

 Frist for afgivelse af tilbud

Tilbud skal afleveres i print samt i elektronisk form til Hørsholm Kommune, Team Plan og Byg, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Att.: Christa Krell-Jørgensen, senest torsdag den 25. februar 2021 kl. 12.00.

Spørgsmål til konkurrencen, herunder konkurrencematerialet mv., kan stilles til Christa Krell-Jørgensen på xckj@horsholm.dk.

Kontrahering

Kontrahering forventes at ske i juni 2021 med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og som efter en samlet vurdering af pris og projekt stemmer bedst i overensstemmelse med Hørsholms Kommunes krav og ønsker til udviklingen af området.

Konkurrencens indhold og form

For yderligere oplysninger om konkurrencen henvises til: http://www.horsholm.dk/Erhverv/Udbud.

Konkurrenceprogram, bilag mm. kan rekvireres på projektets hjemmeside: https://kokkedalstationsomraade.horsholm.dk/.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079