23948sdkhjf

Stor kystnær havvindmøllepark er sat på pause

Energistyrelsen har netop meddelt European Energy at sagsbehandlingen af det kystnære havvindmølleprojekt Omø Syd i Slagelse Kommune er sat i bero.

Det kommer bag på administrerende direktør i European Energy Knud Erik Andersen. 

Han siger til SN.dk: 

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en mail fra Energistyrelsen, som sætter planerne i bero. Vi er uforstående over for, at regeringen nu bremser vores havvindmøllepark, siger Knud Erik Andersen.

Sagsbehandlingen er angiveligt sat i bero indtil der foreligger en afgørelse fra Miljøministeren angående udpegning af Smålandsfarvandet som et fuglebeskyttelsesområde. 

Udmeldingen fra Energistyrelsen kommer kort efter at European Energy indsendte en ansøgning til Energistyrelsen om etableringstilladelse for havvindmølleparkerne Omø Syd og Jammerland Bugt - ialt 560 MW vind.

Udviklingsarbejdet med Omø Syd har stået på i otte år. European Energy må nu væbne sig endnu mere tålmodighed. 

Havvindmølleparkerne Omø Syd og Jammerland Bugt vil få en produktionskapacitet på 560 MW, hvilket vil kunne forsyne mere end 500.000 husstande med grøn energi og medføre en årlig reduktion på mere end 750.000 tons CO2. 

I anlægsfasen vil Omø Syd alene generere mere end tusind arbejdspladser. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11