23948sdkhjf

Kommunal entreprenør vil konkurrere med private

Køge Kommunes kommunale entreprenør- og teknikvirksomhed ETK skal ruste sig til at konkurrere med private virksomheder om alle opgaver fremover.
Nye tider er på vej for Entreprenør Teknik Køge – i daglig tale ETK – som hidtil har taget sig af blandt andet Køge Kommunes vejopgaver, rengøring, gartnerarbejde og renovation.

Står det til ETK-udvalget og Økonomiudvalget – og ikke mindst ETK selv - vil ETK nemlig fremover skulle konkurrere på lige fod med private virksomheder om alle opgaver inden for vej- og parkområdet, som Køge Kommune vil sende i udbud over de næste tre-fire år. ETK vil derudover kunne byde frit på andre offentlige drifts- og anlægsopgaver.

Bedste grundlag for vækst
Alternativet vil være en såkaldt 60/40-model, hvor driftsaftalen med ETK på vejområdet føres uændret videre, mens de resterende 40 % af opgaver udbydes – uden at ETK kan byde på opgaven.

ETKs ledelse og medarbejdere foretrækker selv den rene udbudsmodel, som vil give ETK det bedste grundlag for at kunne vokse fremadrettet, når driften af vej- og parkområdet udbydes fuldt ud.

- ETK er parat til konkurrencen. Ledelsen er sammen med medarbejderne allerede i gang med at geare organisationen, så de kan byde ind på opgaver for både Køge Kommune og andre offentlige kunder. I forvejen har ETK god erfaring med at skaffe sig indtjening fra andre kunder end Køge Kommune, så selvom konkurrencen i entreprenørbranchen er hård, er jeg sikker på, at ETK nok skal klare sig godt på nye markedsvilkår, siger formand for ETK-udvalget Søren Brask.

Alle egnede områder i udbud
Omlægningen af ETKs driftsform skal være med til at sikre en mere strømlinet og effektiv organisation – og er på den måde led i det generelle arbejde med at sikre bedre drift og bedre økonomi i Køge Kommune. Også i Økonomiudvalget er der derfor opbakning til den nye udbudsmodel.

Køge Byråd træffer endelig beslutning om det fremtidige ETK på byrådsmødet 24. januar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093