23948sdkhjf

Milliondonation sikrer Aarhus Porten

En donation på 5,8 millioner vil gøre et besøg i Den Gamle By lettere for de besøgende, så museet til efteråret kan åbne en særlig indgang mod syd - Aarhus Porten.
Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde OJD har doneret 5,8 mio. kr. til at gøre et besøg i Den Gamle By lettere for de besøgende, så museet til efteråret kan åbne både en særlig indgang mod syd – Aarhus Porten og en sti, der går uden om de toppede brosten.

- Vi har længe ønsket at Den Gamle By skal være imødekommende og tilgængelig, også for dårligt gående, men dette ønske støder desværre let sammen med museets ambition om autenticitet og historisk troværdighed, siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, som glæder sig over, at der nu er markante forbedringer på vej.

Åbner sig mod Aarhus centrum
Den ene del af projektet går under navnet Aarhus Porten, som er et særligt ankomstområde mod syd.

Anlægget vil lette adgangen markant for det store publikum, der kommer til Den Gamle By fra Aarhus midtby. I denne del af Den Gamle By træder publikum direkte ind i 1974-kvarteret med fortove og asfalterede gader. Her ligger også Kunstkammeret og Plakatmuseet, og der er også få skridt til Legetøjsmuseet, 1927-butikkerne og Møntmestergården.

Modellen er, at der anlægges en plads ved siden af den fine pavillon fra Landsudstillingen, og der opføres en mindre pavillon i samme formsprog. Pavillonen vil rumme plads til handicapscootere, og der vil være en indgangsmølle for folk med vennekort og billetter, der er printet fra nettet.

Ny sti forbedrer tilgængeligheden
Den anden del af de forbedrede adgangsforhold er et stianlæg, som vil gøre det muligt for dårligt gående og kørestolsbrugere at skyde genvej fra hovedindgangen bagom den ældste og vanskeligst tilgængelige del af museet til 1927-afsnittet, hvor brostenene er flade og gaderne mere jævne.

Stien kommer til at gå gennem flere af Den Gamle Bys haver, som dermed også kommer mere i fokus. Vi kalder stien Bag om byen efter den sti, der frem til midten af 1800-årene også var navnet på en passage i Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114