23948sdkhjf

7.500 nye kvm til ØT Gruppen: Jernpladsen ruster sig til byggefolket

Jernpladsen har i over 40 år været kendt for bunkevis af gammelt rustent jern og skrot på en særdeles velbeliggende grund i Søborg nord for København. Men nu er hele pladsen blevet ryddet, og den 7.500 kvm store grund skal forvandles til et slaraffenland for byggefolket med en moderne og velindrettet tømmerhandel.

Østerbro Tømmerhandel Gruppen har købt hele arealet på hjørnet af Vandtårnsvej og Rosenkæret, og det er planen, at Søborg Tømmerhandel, der i dag har adresse på Østmarken i Søborg, skal flytte og rykke ind på Jernpladsen. Det vil ske, når de nødvendige godkendelser fra kommunen er på plads, og byggeprojektet på arealet er afsluttet, oplyser ØT Gruppen i en pressemeddelelse.

Perspektivet i at flytte Søborg Tømmerhandel fra Østmarken til Jernpladsen er tredelt. Dels betyder det en bedre og mere synlig beliggenhed, men det betyder også flere udvidelsesmuligheder samt en række praktiske synergieffekter med Københavns Listefabrik, der ligger blot et par hundrede meter derfra.

–  Jernpladsen ligger endvidere midt i et smørhul for branchen. Der omsættes trævarer for over en milliard kroner inden for en radius på 10 kilometer, og beliggenheden er perfekt med Farummotorvejen, Lyngbymotorvejen og Gladsaxe Ringvej lige i nærheden, skiver ØT Gruppen i pressemeddelelsen.

Østerbro Tømmerhandel Gruppen har ud over Søborg Tømmerhandel også afdelinger i Vejby og Hornbæk samt på Østerbro og er indehaver af Københavns Listefabrik i Søborg. I alt beskæftiger den lille koncern i dag 80 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093