Vestjysk entreprenør: Jeg har bygget min sidste minkhal

For bare fem år siden udgjorde byggerier af minkhaller over halvdelen af omsætningen hos tømrervirksomheden Roesgaard Byg. Men i de to seneste år har mink-byggerierne udgjort en forsvindende lille del af den Lemvig-baserede virksomheds samlede aktivitet.

Det kommer derfor heller ikke til at kunne mærkes særlig meget i forretningen, at der nu sker en de facto nedlukning af minkerhvervet, efter at myndighederne har meldt ud, at alle danske mink skal aflives. Det sker på baggrund af, at Regeringen frygter, at coronavirus kan mutere i minkene.

- Branchen har i forvejen været på hælene de sidste par år, og derfor er der ingen, der har investereret i nye bygninger i minkbranchen, siger adm. direktør i Roesgaard Byg, Hans Laurits Roesgaard, og han tilføjer:

- Vi har gennem den seneste tid udelukkende lavet reparationer og stormskader for de kunder, som vi har bygget minkhaller for tidligere, og derfor vurderer jeg, at vi kun vil miste omkring 10 procent af vores omsætning, når branchen lukker ned. Det betyder selvfølgelig også noget, men vi har i flere år opereret i mange andre brancher inden for landbrug og erhverv også, fordi pelsbranchen er gået op og ned.

Direktøren skønner, at Roesgaard Byg har bygget over 750.000 kvm minkhaller gennem tiden, men Hans Laurits Roesgaard tror nu på, at han har bygget sin sidste minkfarm nogensinde.

- Jeg tror, jeg har bygget min sidste minkhal. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal bygge flere af dem nu, siger byggemanden, der har drevet forretningen i 21 år.

En nicheproduktion

Lidt længere nordpå i Hjørring har tømrerfirmaet Hvidsted Tømrer- og Snedkerforretning også traditionelt bygget mange minkfarme. Her han man dog ligeledes haft et større fokus på andre områder gennem de seneste år, hvor branchen har været presset.

- Vi startede med at bygge minkfarme for 36 år siden, og så har vi egentlig droslet ned siden da. Det har været en udemærket nicheproduktion, men man kan ikke satse på én branche. Det er to år siden, at vi har været på en minkfarm sidst, og derfor betyder det heller ikke noget nu for vores forretning, siger adm. direktør Jørgen Larsen, der vurderer, at Hvidsted Tømrer- og Snedkerforretning har bygget 30 kilometer samlet minkhal gennem tiden.

Hos DI Dansk Byggeris regionale afdeling i Midt- og Vestjylland blinker alarmlamperne heller ikke, selvom mange af minkfarmene er beliggende i især Vest- og Nordjylland.

Her lægger formand Michael Nielsen ligeledes vægt på, at det er mange år siden, at byggevirksomhederne kunne tjene gode penge på at opføre minkhaller.

- Der bliver ikke længere bygget nye haller, og der har kun været få vedligeholdelsesopgaver i de seneste år. Så derfor vil det her ikke komme til at påvirke byggeriet særligt meget, siger han.

Formanden vurderer, at nogle virksomheder kan risikere at miste mellem 5 og 10 procent af deres omsætning, når minkbranchen lukker ned, men virksomhederne er i dag så gode til at omstille sig til nye markeder, at omsætningen kan hentes andetsteds.

- For 20 år siden var der byggevirksomheder, der ikke lavede andet end minkfarme. Dem har vi ingen af i dag. I dag hjælper vi kun til med vedligehold, så det kapper ikke vores omsætning over, og det er ikke anderledes, end hvis kommunerne vælger at bruge lidt færre penge på et eller andet område, som også kan ramme os, siger Michael Nielsen.

Kan hallerne bygges om?

Man kunne spørge sig selv, om byggebranchen faktisk kan få mere at lave som en konsekvens af det nedlukkende erhverv.

For når alle mink i Danmark er aflivet, vil omkring 1400 minkhaller i landet stå tomme, og man kunne forestille sig, at hallerne ville kunne ombygges til andet formål.

Men det ligger ikke til højrebenet, slår Michael Nielsen fast:

- Jeg ved ikke, hvad de skulle bygges om til. Bygningerne er kun beregnet til det, og der kan hverken være kaniner eller andet, siger han.

Hans Laurits Roesgaard tvivler også stærkt på, at man kommer til at bruge den kommende tid på at ombygge hallerne.

- Mange minkhaller er bygget med træ, stolper og bjælker, og konstruktionen er uegnet til andet brug. Så de kommer til at stå tomme og forfalde. Vi har bygget minkhaller med stålspær også, og de kan i princippet godt bruges til noget andet, men jeg har svært ved at forestille mig det. Der er simplethen ikke økonomi til det i branchen, siger han.

Jørgen Larsen kan heller ikke forestille sig, hvad minkhallerne skulle kunne bruges til.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man kunne bruge dem til noget andet eller bygge dem om, siger han.

De gyldne år i branchen er forbi

Danmark er verdens største producent af minkskind.

De danske minkavlere har siden 2000 og indtil 2018 produceret stadigt flere skind. I år 2000 producerede man 11 mio. skind, og i 2018 producerede man 17,9 mio. skind. Siden da er produktionen dog faldet kraftigt i takt med, at priserne er faldet tilsvarende, hvorfor man i 2019 kun producerede 12,5 mio. skind i Danmark.

I en gylden periode omkring 2013 nåede gennemsnitspriserne på danske minkskind helt op over 612 kroner, og avlerne tjente i den periode styrtende med penge. De høje priser fik imidlertid produktionen til at stige i hele verden, hvilket har fået priserne til at styrtdykke. I 2018/19 var gennemsnitsprisen faldet til 198 kroner.

I sidste år løb den samlede danske minkeksport op i 4,9 mia. kroner. Det svarer til 3,8 procent af den samlede landbrugseksport og 0,7 procent af den samlede danske eksport til udlandet. Dog er eksporten aftaget meget, og sidste år var den det laveste i 10 år – og det halve af niveauet i 2015.
Kilde: Kopenhagen Fur, LandbrugsAvisen, TV2