23948sdkhjf

Ombygning og udvidelse af Fynbohus

Ombygnings- og udvidelsesplanerne for botilbuddet Fynbohus er udformet af KPF Arkitekter.
Da de eksisterende rammer for botilbuddet Fynbohus ikke er tidssvarende, har Viborg kommune valgt at ombygge og udvide bygningerne.

Ombygningen af de nuværende værelser indbærer, at lejlighederne får eget bad, så Fynbohus kan leve op til nutidige og fremtidige boligkrav.

Det vurderes, at de nuværende 16 værelser kan ombygges til otte nye 2-rums lejligheder. Det betyder, at der udover ombygningen også er behov for at bygge til og etablere otte nye lejligheder, hvis man skal opretholde det nuværende antal pladser.

Mere end fordobling af boligarealet
I forbindelse med renoveringen er det planen, at der foretages en udvidelse af pladsantallet fra de nuværende 16 pladser til 24 pladser.

Af skitseplanen for udvidelsen, som er udarbejdet af KPF Arkitekter, fremgår det, at udvidelsen opføres som en tilbygning til det eksisterende byggeri. Udvidelsen bringer det fællesareal op på 740 m², hvoraf 385 m² er nybyggeri. Boligudvidelsen omfatter 1.157 m².
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096