Solcelle-ejere danner forening
Den 31. januar er der stiftende generalforsamling for den nye forening Solcelleejere.
Arne Kjær fra Kalundborg er initiativtager, og han oplyser, at foreningens omdrejningspunkt bliver en hjemmeside, der skal fungere som et informationsforum om solcelle-anlæg.
- Alle, der har investeret i et solcelleanlæg, vil finde nyttig information og mulighed for at udveksle erfaringer med andre investorer via hjemmesiden. Vi vil meget gerne have udbredt kendskabet til forening og til hjemmesiden. Jo mere reklame, der kan skabes om initiativet, og jo flere, vi er med, jo mere indflydelse, siger Arne Kjær til Sjællandske Medier.
Den stiftende generalforsamling finder sted i Tømmerup-Hallen i Kalundborg den 31. januar.