Fejl i udbudskrav til rådhusbyggeri rettet
En fejl i udbudsmaterialet på Kalundborg rådhus betød, at omsætningskrav til budgivere var byttet ud med krav til egenkapital.
- Der er ved en fejl opgivet egenkapitalkrav i stedet for rettelig omsætningskrav. Vores eksterne rådgiver beklager meget og annonceringen i forhold til prækvalifikationen er nu rettet, siger Claus Steen Madsen, teknik-, udviklings- og kulturdirektør Kalundborg Kommune.
Vil ikke udelukker lokale håndværkere
De fejlagtigt anførte egenkapitalkrav var så høje, at en stor del af det mellemstore og mindre erhvervsliv ville være afskåret fra at byde på opgaven.
- Vi har ingen interesse i på forhånd at afskære dele af erhvervslivet til denne opgave, siger Claus Steen Madsen.
De høje kapitalkrav, som håndværksfirmaer blev stillet overfor i udbudsmaterialet, mødte da også skarp kritik fra lokale håndværkere.
Læs mere om: Udbudskrav udelukker lokale håndværkere .
Ny opdeling af entrepriserne
Udover at den tekstmæssige fejl er rettet har vi også ændret opdelingen i entrepriserne. Der er sket en yderligere opdeling, således at murerarbejdet bliver en selvstændig entreprise.
- Igen med det formål, at sikre at flest mulige håndværksfirmaer kan deltage i opgaven, siger Claus Steen Madsen.
De faktiske krav til årsomsætningen er i forhold til de enkelte entrepriser:
• Entreprise 1, jord- beton, kloak: 25.000.000 kr.
• Entreprise 2, murer: 10.000.000 kr.
• Entreprise 3, tømrer- og gulv: 18.000.000 kr.
• Entreprise 4, maler: 10.000.000 kr.
• Entreprise 5, stål: 7.500.000 kr.
• Entreprise 6, vvs og ventilation: 13.000.000 kr.
• Entreprise 7, el: 10.500.000 kr.