23948sdkhjf

Helt nyt byggesystem fra Rockwool

Innovationskraften er stor i den danske byggebranche, men det hører til sjældenhederne, at helt nye byggesystemer ser dagens lys. Men sådan er det netop i dag, hvor Rockwool på et webinar lancerer et komplet bærende vægsystem, Rockzero.
Webinaret kan følges live kl. 10.30 eller ses efterfølgende via rockwool.dk/rockzero.

- Det er et klimavenligt byggesystem bestående af bærende ydervægge, boligadskillende vægge og indervægge. Rockzero opfylder både den højeste standard inden for energieffektivitet og bidrager positivt til opnåelse af klassificeringer som Den frivillige bæredygtighedsklasse, Bygningsklasse 2020, passivhuse og nulenergihuse. Samtidig sikrer systemet en hurtig og effektiv byggeproces, fortæller Nina Dencker Nielsen, forretningsdirektør i Rockwool Danmark og fortsætter:
- Forudsætningen for den gode energieffektivitet er en kombination af isoleringsevne, tæthed og eliminering af kuldebroer.

Giver flere kvadratmeter
Rockzero vægsystemet er en kombination af bærende søjler og isolering med reducerede kuldebroer, Rockwool stenuldsisolering med ”indbygget” vindspærre og indvendige OSB 4-plader.
- Den unikke kombination resulterer i et vægsystem, der består af få komponenter og giver en slankere vægløsning med lav u-værdi og optimal performance i hele bygningens levetid. Det giver flere nettokvadratmeter, der kommer både bygherre og beboerne til gode, forklarer Nina Dencker Nielsen.

Hurtig montage på byggepladsen
Byggesystemet leveres i en samlet leverance. Da systemet er skræddersyet til projektet, er det hurtigt og nemt at samle, og kræver ingen store tilpasninger. Systemet kan enten leveres og monteres på byggepladsen eller som præfabrikerede vægelementer, hvis byggeprocessen skal forkortes yderligere, forklarer Rockwool i en pressemeddelelse.
Nul skimmelsvamp

- Rockzero minimerer risikoen for skimmelsvamp, fordi det er en diffusionsåben konstruktion, og fordi den afkortede monteringsfase sikrer hurtig lukning af byggeriet. Rockzero reducerer kuldebroer og linjetab omkring vinduerne og giver derfor en ensartet indvendig overfladetemperatur, mindsket indvendig kondensering og mindsket risiko for skimmelsvamp til følge. Tilmed forbedres konstruktionen idet Rockzero består af uorganisk materiale i hele den udvendige kolde zone, hvor dugpunktet ligger, siger Nina Dencker Nielsen.

Alle dele i systemet kan genanvendes. Princippet om enkelt og hurtig montage kan også bruges, når byggeriet til sin tid skal demonteres, da vægsystemet simpelthen kan skilles ad igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078