23948sdkhjf

Bortvist leder tjente på videresalg af vinduer

For en måned siden blev en ledende medarbejder ved Kastrup Vinduet i Skive fyret og bortvist med øjeblikkelig virkning for økonomisk svindel gennem en årrække.

Nu har Skive Folkeblad været i kontakt med en af virksomhedens kunder, der ufrivilligt blev inddraget i svindlen. Kunden, der ønsker at være anonym, fortæller til avisen, at vedkommende kontaktede virksomheden en lørdag i forbindelse med en bestilling af vinduer. Ti minutter efter ringede den nu bortviste medarbejder kunden op, og de ønskede vinduer blev bestilt og senere leveret og sat i.

Således gik alt som det skulle, lige indtil Kastrup-medarbejderen bad kunden overføre betaling til et kontonummer uden at få en faktura. Det afviste kunden, og et døgn senere vendte medarbejderen så tilbage med forslag til en anden løsning.

– Vedkommende ringede og sagde, at jeg kunne ringe til en servicemedarbejder hos Kastrup Vinduet, der kunne bekræfte, at alt var, som det skulle være. Jeg tænkte med det samme, at han kunne have overtalt den medarbejder til at sige noget, og der gik det op for mig, at jeg var rodet ind i noget svindel, og det sagde jeg direkte til personen, fortæller kunden.

Det fik medarbejderen til at indrømme, at vedkommende selv havde købt vinduerne hos Kastrup Vinduet og derefter solgt dem videre. En uge senere blev kunden ringet op af virksomheden, der på det tidspunkt havde fået kendskab til sagen ad anden vej.

Ifølge lokalpolitiet i Skive er sagen endnu ikke meldt til politiet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095