23948sdkhjf

Davidsen Tømmerhandel melder sig klar til opkøb

Byggemarkederne råder samlet set over op mod 500 udsalgssteder i Danmark, og det anser mange i branchen for at være i overkanten i en tid med skærpet kamp om kunderne.
Hos Davidsen Tømmerhandel, der er vokset voldsomt de senere år, melder man sig klar til at tage del i en kommende konsolidering af branchen.

Davidsen løftede i det forgangne regnskabsår sin omsætning fra 826 til 965 mio. kr., og inden for den nærmeste fremtid kan opkøb meget vel medvirke til at sende aktivitetsniveauet yderligere i vejret.

- Vi er parat til at se på de fornuftige tilbud på opkøb, som måtte komme i løbet af året. Til gengæld har vi ingen planer om at gå tættere ind i et samarbejde med andre på markedet eller lade os opsluge, siger adm. direktør Povl Davidsen i tirsdagens udgave af dagbladet Børsen, hvori han også fastslår, at Danmarks femtestørste tømmerhandler fortsat vil spille en central rolle i branchen – både på kort og langt sigt:

- Der er slet ingen tvivl om, at vi trænger til en konsolidering i branchen. Den kommer nu. Sådan ser det i hvert fald ud, og så vil vi være en af dem, der overlever. Også på den lange bane, hvilket kræver flid og hårdt arbejde. Derfor investerer vi massivt og kontinuerligt i medarbejderne og deres uddannelse for at sikre, at de kan yde den absolut bedste service, man kan få i branchen, lyder det fra direktøren.

Til Børsen afslører han desuden, at Davidsen Tømmerhandel har indstillet samarbejdet med Huscompagniet, hvilket dog ikke har påvirket regnskabet i nævneværdig grad.

Povl Davidsen er efterhånden blevet 70 år og har derfor overladt den daglige og operationelle ledelse af virksomheden til en række ledende medarbejdere. Povl Davidsen beskæftiger sig nu stort set udelukkende med den strategiske og politiske ledelse af familievirksomheden.

Læs også: Tømmerhandel fortsætter væksten
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094