Lempelser skal fremme byggeri
Færre krav skal sætte gang i byggeriet i boligområdet Bakkevænget i Østervrå.
Den restriktive lokalplan udpeges som årsag til den langsomme udvikling. Ændringer i lokalplanen skal skabe grundlag for energirigtig, grøn bebyggelse og tiltrække interesse og mennesker.
Højere huse med grønne tage
Lokalplanen åbner således op for muligheden for tæt-lav og åben-lav bebyggelse i op til halvanden etage samt på dele af lokalplanområdet gives mulighed for bebyggelse i op til to etager.
Al byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse med mulighed for ”grønne” tage. Der er desuden reserveret areal til regnvandsbassiner. Ved at tillade et bredere farvevalg åbnes ligeledes op for mere forskelligartet byggeri.