23948sdkhjf

Danmark har fået 14 nye erhvervsklynger

Danmark har fået 14 nye erhvervsklynger fordelt over cirka 60 forskellige steder i Danmark.

Det er Uddannelses- og forskningsministeren, der har udpeget de nye klynger, som fra 2021-2024 skal skabe samarbejde mellem forskere og virksomheder og dermed få mere innovation ud i samfundet.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Se hvor klyngerne skal ligge her.

Konkret skal de nye klynger fungere som bindeled mellem virksomheder og videninstitutioner inden for de udvalgte danske styrkepositioner, som f.eks. miljø, energi, det maritime område og life science for at fremme innovations- og videnssamarbejde.

Det er desuden en selvstændig ambition, at de kommende klynger bidrager til omstilling til en mere grøn og klimavenlig produktion, oplyser ministeriet.

Minister trak i nødbremsen

Uddannelses- og forskningsministeren trak tidligere på sommeren i nødbremsen, da hun var bekymret for den regionale balance i fordelingen af klynger, og opfordrede til, at der skulle ske en geografisk spredning af placeringerne.

Det har båret frugt.

Hovedparten af klyngernes hovedsæder kommer nu til at ligge uden for hovedstaden. Og samlet set har klyngerne cirka 60 repræsentationer fordelt rundt om i landet, heraf 14 i hovedstaden.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med, at klyngerne demonstrerer en tydelig ambition om, at de skal være klynger for hele Danmark og ikke bare for en bestemt region eller by.

- De nye klynger skal være med til at støtte op om ved at danne bro mellem forskningsmiljøer og virksomheder. For regeringen har det været meget vigtigt, at der er geografisk balance i det danmarkskort, der tegnes med klyngerne. Det er der nu, og jeg glæder mig til at se det blive til virkelighed, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

De nye klynger bliver tilgængelige i hele landet. Enten ved at være til stede i form af afdelinger og låne-kontorpladser eller via tæt samarbejde med f.eks. universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og erhvervshuse i hele landet.

Find præsentationer af de enkelte klynger her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125