23948sdkhjf

Byggeri i Solhøj skal færdiggøres

I 2008 gik byggeriet af en række nye boliger på Solhøj i den østlige del af Holbæk i stå. Nu har Holbæk Kommune har lavet aftale med ejeren om at færdiggøre byggeriet.
I 2006 gav Holbæk Kommune tilladelse til byggeriet af en række boliger på Solhøj, og de 18 af husene er også færdige og taget i brug.

I 2008 gik byggeriet af de resterende boliger – heriblandt to etageejendomme – desværre i stå. Det har skæmmet området og generet både områdets beboere og Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune har gennem det seneste år været i dialog med ejeren, og denne dialog har nu endelig resulteret i en løsning.

Byggeri færdigt i 2013
Aftalen indebærer, at bygningerne bliver færdiggjort i løbet af det næste halvandet år. Byggeriet vil blive opdelt i tre etaper, og den sidste vil være udført senest sommeren 2013. Holbæk Kommune og ejeren har samtidig aftalt dagbøder, hvis byggeriets frister ikke overholdes.

Aftalen indebærer desuden, at bygningerne bliver opgraderet, så de opfylder energikravene i de seneste bygningsreglementer, som er trådt i kraft efter den oprindelige byggetilladelse blev
givet i 2006.

- Vi i Holbæk Kommune er glade for denne løsning, hvor ikke alene et grimt sted i byen bliver forskønnet, men også udført i en langt mere energivenlig og bæredygtig form end oprindeligt planlagt, fortæller borgmester Søren Kjærsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125