23948sdkhjf

Træboliger på formel - Scandi Byg bygger 299 studieboliger

PensionDanmark og Boligfonden DTU har netop underskrevet en aftale, der betyder, at over 300 studerende kan flytte ind i nyopførte studieboliger i Ballerup i august 2021. 

Studieboligerne udføres som træ-modulbyggeri i samarbejde med Løgstør-selskabet Scandi Byg, skriver PensionDanmark i en pressemeddelelse.

De studerende både udsigt til attraktive boliger, og flytter også ind i et miljø med specialdesignede møbler og interiør, der både er holdbart og understøtter en god udnyttelse af pladsen i de kompakte boliger.

Fakta: Studieboligerne i Ballerup

Beliggenhed: Betzy Meyers Høj (kommende vej bag DTU Ballerup).
Samlet areal: 10.685 kvm
Antal boliger: 299 med plads til 318 studerende
Totalentreprenør: Scandi Byg
Arkitekt: Vandkunsten
Bygherre: PensionDanmark og Boligfonden DTU
Certificering: DGNB Guld og Svanemærket
Indflytning: Etape 1 har indflytning august 2021, og etape 2 har december 2021

Træ-studieboliger på formel 

Formlen for effektiv udvikling af attraktive studieboliger i træ har PensionDanmark, Boligfonden DTU og Scandi Byg allerede haft i brug i Lundtofte i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Her er de første 120 ud af knap 500 studerende flyttet ind i deres nye studieboliger blot otte måneder efter, at PensionDanmark i samarbejde med Scandi Byg indledte træ-modulbyggeriet. 

Studieboligerne er som de første både miljøcertificeret med Svanemærket og bæredygtighedscertificeret i kategorien DGNB Guld. 

– En af de helt centrale målsætninger med samarbejdet er, at vi sammen kan tage vigtige skridt mod et grønnere byggeri og forhåbentligt bidrage til at skubbe byggebranchen i en langt mere bæredygtig retning, siger konstitueret direktør i Scandi Byg, Jesper F. Hoffmann, om studieboligerne.

Fakta: Studieboliger i Lundtofte

Beliggenhed: Lundtoftevej 160 i Lyngby
Samlet areal: 17.500 kvm
Antal boliger: 478
Totalentreprenør: Scandi Byg
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Bygherre: PensionDanmark og Boligfonden DTU
Certificering: DGNB Guld og Svanemærket
Indflytning: Første etape fra sommeren 2020

Hos Boligfonden DTU ser man også store perspektiver i et langsigtet samarbejde. 

– Vi er meget tilfredse med et super sundt samarbejde med både PensionDanmark og Scandi Byg og forventer, at endnu flere studerende kan få glæde af det fremadrettet, siger direktør i Boligfonden DTU, Mikael Hyttel Thomsen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109