23948sdkhjf

170 millioners renovering indsnævrer entreprenør-feltet

1028 boliger i Avedøre Stationsby Syd står overfor en større renovering og udskiftning af badeværelser, køkkener og varmesystemer. 

Projektet, der har Avedøre Boligselskab som Bygherre og KAB Bygge- og Boligadministration som ordregiver, har et budget på 170 mio. kr. eksklusive moms. 

I arbejdet med at finde entreprenøren på det omfattende renoveringsprojekt er fem blevet prækvalificeret, fortæller Ulf Rathsach Petersen fra boligselskabets totalrådgiver på sagen, Domus Arkitekter. 

De er prækvalificeret:

  • Casa
  • Elindco
  • Enemærke og Petersen
  • MT Højgaard
  • Skou Gruppen

De 1.028 boliger i Avedøre Stationsby Syd fordeler sig på lejligheder og rækkehuse.

Renoveringen omhandler renovering af fire varmecentraler, nye fjernvarmeledninger i jord, efterisolering af fjernvarmeledninger i krybekælder under 260 rækkehuse, udskiftning af varmeanlæg i alle boligerne samt udskiftning af brugsvandsledninger i 260 rækkehuse.

Desuden skal der laves nye køkkener i 90 pct. af boligerne, svarende til 925 nye køkkener, ligesom der er planlagt renovering af 260 badeværelser.

Totalrådgiver er Domus Akitekter med Danakon som underrådgiver.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078