23948sdkhjf

Nedslidt idrætsanlæg bliver udendørs aktivitetsområde

Et projekt til knap 10 millioner omdanner en gammel boldbane ved Nordby Skole til et nyt aktivitetsområde med udendørs bibliotek og aktiviteter som bold, cykling og klatring.
Snart er den udtjente 11-mands fodboldbane mellem Fanø Hallen og Nordby Skole noget man kun husker.

Området vil inden længe byde på to mindre fodboldbaner, en nedsænket multibane og en interaktiv træningsbane til boldspil. Men området bliver også et aktivitetsområde, der kan samle foreningsaktive og selvorganiserede børn og unge samt alle andre aldersgrupper.

Aktivitetsområdet bliver udstyret med gennemgående løberuter og cykelbaner, 100 meter bane til sprint, parkourredskaber, klatrestativer, trampoliner, beachvolleybaner, redskaber til udendørs gymnastik og styrketræning, krocketbaner samt petanquebaner og en puttegreen til golf.

Udendørs bibliotek på kulturplads
Ud over fysisk aktivitet etableres også en udendørs kulturplads.

Skolens bibliotek er blevet inddraget i at skabe et udendørs bibliotek placeret på en kulturplads, hvor alle kan tage en bog og sætte sig i solen med en bog. Der indrettes også amfiteateret samt et udendørs værksted, der bygges til Nordby Skoles sløjd- og billedkunstværksted.

Hele området bliver anlagt med asfalt, nye græsbeklædte skråninger til ophold og gummiunderlag til løbebanerne. En del af arealet kan bruges til parkeringsplads, men opstreges til små boldbaner og anden idræt, så det ikke bliver tom spildplads, når der ikke holder biler.

Samarbejde om udvikling og finansiering
Fanø Kommune har i år gennemført en modernisering af Nordby Skole, der skal være et samlingssted for øens forenings- og kulturliv.

I den forbindelse var det oplagt også at udvikle det nedslidte gamle idrætsanlæg, der ligger mellem skolen og Fanø Hallen. Udviklingen af aktivitetsområdet er sket i samarbejde mellem GHB Landskabsarkitekter og en række lokale foreninger, borgere og kommunens parter.

I alt koster projektet 9,9 mio. kr. at opføre. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 2 mio. kr. og Fanø Kommune med 3,0 mio. kr. Det forventes, at de resterende midler kan indhentes ved ansøgninger i andre fonde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078