Byggeri bremset af boligforenings konkurs
Byggeriet på 24 handicapboliger sættes i stå af den nylige konkurs i Randersegnens Boligforening. Ingen tidsplan for færdiggørelsen af boligerne.
De 16 firmaer, som arbejder på projektet har forladt byggepladsen.
Læs mere om: Randersegnens boligforening er gået konkurs .
Projekt til 43 millioner
Byggeprojektet fejrede rejsegilde i september, og skulle have været klar til indflytning til marts. Hvordan det videre forløb bliver, er dog nu usikkert.
- Sagen er ude af Syddjurs Kommunes hænder. Kurator for boet efter Randersegnens Boligforenings hovedafdeling skal komme med et udspil, fortæller sekretariatschef Brian Slot fra Syddjurs Kommune til Århus Stiftstidende.
De 24 nye boliger i bofællesskabet Marie Magdalene, som Randersegnens Boligforening stod for at opføre, havde en anskaffelsessum på i alt 43 mio. kr. Heraf har Syddjurs Kommune stillet garanti på de 29 mio. kr.
Boligerne opføres som tre nye afdelinger med hver otte boliger. Boligerne placeres i sammenhæng med det eksisterende bofællesskab og med gå-adgang til Vestergade i Ryomgård.