23948sdkhjf

Kunstmuseum arbejder på stort optimeringsudbud

Nivaagaards Malerisamling har modtaget 35 mio. kr. fra danske fonde, og arbejdet nu på udbuddet til et stort klimarenoveringsprojekt, der har været flere år undervejs.

– Det er banebrydende, at vi i en eksisterende museumsbygning omlægger energiforsyning fra fossilt brændstof til bæredygtig jordvarme, der både kan varme og køle luften i vores udstillingssale, siger museumsdirektør Andrea Rygg Karberg i en pressemeddelelse fra det nordsjællandske museum.

Har været på vej siden 2016

Nivaagaards Malerisamling blev skabt af godsejeren og politikeren Johannes Hage.

Den nuværende museumsbygning i Nivå er opført i flere etaper i 1903, 1988 og 1992.

Siden 2016 har museet arbejdet med at forberede et klimarenoveringsprojekt, der vil bringe samlingen op i en ny museal liga.

Klimarenoveringsprojektet gennemføres i løbet af 2021. Emcon er tilknyttet som bygherrerådgiver, og Bertelsen & Scheving er tilknyttet som totalrådgiver. 

I slutningen af 2020 gennemføres udbudsprojektet, og museet forventer at kontrahere entrepriser i starten af 2021. 

Renovering med fire elementer 

Klimarenoveringen skal løse temperatur- og fugtproblemer i museumsbygningen. 

– Det har længe været et problem for vores helt enestående samling og for vores muligheder for indlån af kunst af den højeste kaliber, at vores museumsbygning har savnet et optimalt klimaanlæg, fortæller Andrea Rygg Karberg og tilføjer, at der er strenge krav til en konstant temperatur og luftfugtighed i kunstmuseers udstillingssale. 

Klimarenoveringsprojektet består af flere elementer og omfatter blandt andet et jordvarmeanlæg, som både kan bidrage til varme og køl, nye ovenlysvinduer, LED-belysning og mere effektive ventilationskanaler. Forbedringerne skal tilsammen styrke rammerne for kunstoplevelser på Nivaagaards Malerisamling og forbedre komfort, klima, sikkerhed og æstetik. 

De nye tekniske installationer samles i et nyt teknikhus i forlængelse af museets søjlesal mod nord. Tilbygningen afgiver ekstra kvadratmeter på museet til en udvidet garderobe, tiltrængt depotplads og et nyt kontor. 

Nyt liv til naturligt ovenlys

Det har ligget museet stærkt på sinde at udarbejde et så bæredygtigt projekt som muligt, hvilket den nye ventilation og ovenlysvinduerne kommer til at opfylde. I projektet spiller ovenlysvinduer en særlig rolle. 

– Vi har ikke ønsket at miste muligheden for ovenlys. Malerierne er skabt for flere århundreder siden i atelierer med naturligt lys, og sådan vil vi, at kunsten skal ses, fortæller Andrea Rygg Karberg. 

I dag er de fleste af museets ovenlys desværre permanent tildækkede, fordi der ellers bliver for varmt, og fordi det nuværende glas ikke justerer lysindfaldet og lysstyrken, tilføjer han.

35 millioner fra fonde

Når projektet i løbet af 2021 bliver en realitet, skyldes det donationer fra fire af landets største fonde: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Fondene har tilsammen doneret op til 35 mio. kr. til renoveringsprojektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094