23948sdkhjf

Svensk stor-ordre til Expedit

Expedits svenske datterselskab, Expedit Retail Solutions, har indgået en eksklusiv aftale med Sveriges nye, store sports- og friluftsvarehuskæde, Usports.
Aftalen omfatter i første omgang indretning af en række nye 4-5.000 kvadratmeter store butikker, der sælger alt inden for udstyr til det aktive sports- og friluftsmenneske.

Bag den nye kæde står to svenske entreprenører med kapitalstærke investorer i ryggen.

Et solidt springbræt
Hos Expedit er der stor glæde over aftalen, som kom i hus i skarp konkurrence med seks svenske indretningsfirmaer.

- Vi kan naturligvis kun være meget tilfredse med, at Usports har valgt Expedit som indretningspartner. Usports er en særdeles spændende og pengestærk kunde, som tilmed er helt ny på markedet. Jeg er overbevist om, at aftalen bliver et solidt springbræt til sportsbranchen, og vi har stor forventning til samarbejdet, udtaler Steen Bødtker, CEO for Expedit Gruppen.

Til Usports leverer Expedit en løsning, der er baseret på et basisinventarsystem, men som i vid udstrækning er tilpasset og modificeret, så kundens ønsker og behov opfyldes præcist. Dertil kommer en række specialløsninger og produkter, blandt andet klatrevæg og golfbane. Konceptet er designet af svenske BAS Brand Identity, der blandt andet også står bag Mekonomens konceptudvikling.

Det første Usports-varehus blev indviet i slutningen af oktober 2011 i Malmö. Yderligere to er allerede på vej i henholdsvis Västerås og Sundsvall.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094