23948sdkhjf

Horsens-firma vinder halprojekt i Stevns

Et hold bestående af Dansk Halentreprise fra Horsens, Mangor & Nagel Arkitekter og Rønslev Ingeniører er netop blevet kåret til vindere af den nye Stevnshal. 

Den nye Stevnshal kommer til at erstatte den gamle hal, og bliver på 2.535 kvm. Projektet har været udbudt som totalentreprise.

Som bygherren, Stevns Kommune, har ønsket bliver der tale om et moderne forsamlingshus. Den kommende hal skal således danne rammerne om alle former for kulturelle idræts- og sportsaktiviteter såvel som møder, teater, fester, loppemarkeder og meget mere. 

– Det er klart, at når en ny hal skal rumme så mange forskellige muligheder, så sætter det en lang række krav til udformningen af huset – indvendigt som udvendigt. Det har været virkelig sjovt at være med til at udvikle, fortæller sagsarkitekt Lars Rath, Mangor & Nagel, om processen. 

Mangor & Nagel binder det sammen med eget projekt

Stevns er ikke ukendt land for Mangor & Nagel, som også står bag svømmehallen Stevnsbadet, der kommer til at ligge i forbindelse med den nye hal. Og med kombinationen af de to bygninger vurderes de to bygninger at give borgere tæt på stor glæde og variation i deres rekreative udfoldelsesmuligheder. 

– Vi har arbejdet meget med, at bygningens udformning skal udstråle imødekommenhed, dynamik og arkitektonisk kvalitet, siger Lars og fortsætter: 

– Udgangspunktet for vores forslag har været at skabe et enkelt og præcist bygningsvolumen, som indskriver sig naturligt i den eksisterende kontekst, heriblandt Stevnsbadet.

Den nye Stevnshal får et samlet areal på 2.535 kvm fordelt på 19 forskellige rum. Størst er selve idrætshallen som inklusiv en tribune med tre rækker siddepladser til tilskuere er på 1.088 kvm, med en 20×40 meter håndboldbane med omkringliggende sikkerhedszone og en loftshøjde til underkant drager på 7 meter.

Første spadestik ventes taget i løbet af efteråret, så den nye hal kan stå færdigbygget og klar til brug i efteråret 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094