23948sdkhjf

Sidste element rejst på unikt Hellerup-projekt

I anledningen af, at det sidste element er rejst på Tuborg Strandeng i Hellerup, blev der mandag 24. august afholdt rejsegilde for Kysthusene.  

Projektet består af fem skulpturelle kysthuse, der bogstavelig talt er placeret på kanten af kysten. Alle fem huse har fodfæste i Øresund. 

– Mange dygtige fagfolk har gjort sig umage med projektet, og jeg er sikker på, at man i fremtiden vil se Tuborg Strandeng som et vartegn og en milepæl i dansk arkitektur, siger adm. direktør i Danica Ejendomme, Michael Nielsen. 

NCC har ansvaret for at opføre liebhaverlejlighederne for Danica Pension, en totalentreprise til en kontraktværdi af 373 mio. kr., lød det da aftalen blev indgået i 2019. 

Projektets øvrige parter omfatter Lundgaard & Tranberg Arkitekter og landskabsarkitekt Julie Kierkegaard, mens Moe deltager som rådgivende ingeniør. Agenda Property er bygherres projektudvikler, Cowi deltager som bygherrerådgiver.

 

– Med Bakkedraget, Kysthus 1, 2 og det kommende Kysthus 3 igangsættes virkeliggørelsen af det fantastiske, nye boligområde i Tuborg Syd. Med udgangspunkt i lokalplanen har arkitekterne, bygherren, entreprenøren og rådgiverne til fulde levet op til mulighederne for at udvikle dette helt unikke område på bedste vis og i et meget fint samspil med den øvrige del af Tuborg-området, sagde Hans Toft, borgmester i Gentofte kommune, i sit indlæg ved rejsegildet.

Boligerne i Tuborg Strandeng bliver unikke også helt konkret. Arkitekterne fra Lundgaard og Tranberg har nemlig tegnet Kysthusene, så de alle er forskellige, og det bliver meget tydeligt, når man står på bryggen og kigger op på husene. 

– Hos Lundgaard og Tranberg Arkitekter har vi fra projektets begyndelse – som ligger snart 20 år tilbage – været optagede af at skabe plads til et storslået naturområde i Tuborg Syd, og forvandle en tidligere industrigrund til en frodig strandeng, siger arkitekt ved Lundgaard og Tranberg Arkitekter Malene Hjortsø Kyndesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125