23948sdkhjf

Norconsult vinder rådgivning på 370 millioners renovering

Boligselskabet Viborg har valgt Norconsult som totalrådgiver i forbindelse med renovering af tre afdelinger, betegnet som Digterparken. Afdelingerne har i alt 383 boliger og er på 28.906 kvm. 

Anlægsbudget er på samlet 370 mio kr., skriver rådgivningsfirmaet i en pressemeddelelse. 

Digterparken, der tager navn af byparken det afgrænser, er opført som klassisk fuldmuret byggeri, og består af flere tre-etagers boligblokke. Selvom de tre afdelinger er opført efter det samme bygningsprincip, har hver afdeling sit eget arkitektoniske udtryk og sine egne boligdisponeringer. Efter renoveringen skal afdelingerne stadig fremstår med hver sin tydelige arkitektoniske identitet. 

Vinderholdet er suppleret med landskabsarkitektfirmaet By + Land og DK2 Bygherrerådgivning. 

Det samlede projektforløb strækker sig fra medio 2020 til medio 2026. 

Norconsult varetager alle arkitekt- og ingeniørydelser og opgaven omfatter samtlige ydelser fra ide til færdiggørelse, herunder udarbejdelse af helhedsplaner, beboerbeslutningsgrundlag for hver af de tre afdelinger, projektering, udbud, byggeledelse og fagtilsyn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094