23948sdkhjf

Civica finder totalrådgiver til Middelfart-projekt

Ingeniørfirmaet Viggo Madsen har netop underskrevet kontrakten om totalrådgivning på renoveringen af boligorganisationen Civicas afdeling Bjerggården i Middelfart.

Renoveringen er et skridt hen mod at sikre moderne og trygge hjem for beboerne i de kommende årtier, lyder det i en pressemeddelelse fra Civica.

Aftalen indebærer, at ingeniørfirmaet i rollen som totalrådgiver skal stå for udarbejdelse af projektmaterialet. 

Forventer totalentreprise i udbud inden årsskifter 

Med renoveringen skabes der større boliger, da nogle af boligerne lægges sammen. Der etableres elevator, hvilket øger tilgængelighed til boligerne og der rettes generelt fokus på energioptimering. 16 boliger renoveres let, af hensyn til huslejeniveauet, 17 boliger renoveres fuldt og 27 boliger renoveres med øget tilgængelig for øje.

Oveni renoveringen af de eksisterende boliger etableres en ny 3. sal, som kommer til at indeholde 20 nye boliger. Fra boligerne på den nye etage vil der være et flot kig over Middelfart og Lillebælt. 

Civica forventer, at opgaven udbydes i totalentreprise i slutningen af november 2020. Entreprenøren, som Civica vælger, vil i samarbejde med Viggo Madsen færdiggøre projektet. 

Det fysiske arbejde, hvor maskiner og håndværkere rykker ind, forventes at kunne starte januar 2022 og det gøres færdigt til juli 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094