23948sdkhjf

Generationsskifte og ny struktur i Kolding-firma

Næste generation og ny firmaform Generationsskifte og ny struktur i Kolding-firma Generationsskifte medfører ny firmaform i

Tømrermester Finn Vesterholm har drevet selvstændigt tømrerfirma i Kolding i 33 år. Gennem alle årene har firmaet været personligt ejet, men det er slut nu. 

Som første led i et løbende generationsskifte, hvor sønnen Jonas Vesterholm er blevet medejer, er firmaet omdannet til et anpartsselskab. Jonas Vesterholm er blevet medejer, ifølge CVR - det Centrale Virksomhedsregister med en ejerandel på 49 pct., men Finn Vesterholm har stadig aktiemajoriteten med en ejerandel på 51 pct. 

Generationsskiftet har været længe undervejs, fortæller tømrermesteren: 

– Vi aftalte, at Jonas skulle deltage i kontorarbejdet i højere grad end arbejdet på byggepladserne. Formålet var at teste, om Jonas passede til kontorarbejdet og omvendt. Det gik, som det skulle, og efterhånden overtog Jonas flere og flere af mine opgaver – og mange af de nye kunder, siger Finn Vesterholm. 

– I løbet af 2017 begyndte vi at tale om generationsskifte. Jeg trækker mig jo tilbage på et tidspunkt, og det var vigtigt, at Jonas var klar til - og ønskede - at tage over, fortsætter han.

Ændringer i det små

Samtidig steg antallet af opgaver, så det var svært for Finn at nå det hele selv. Desuden handlede det også om at sende et klart signal til de godt 25 ansatte, kunder og leverandører om at firmaet fortsætter, selv om Finn på et tidspunkt trækker sig tilbage. 

- Det kan godt være, at kunder og leverandører vil opleve, at jeg tænker på en anden måde end Finn. Jeg ser jo på firmaet med nye øjne, og jeg overvejer for eksempel at indføre en mere moderne sagsstyring, siger Jonas Vesterholm. 

Ændringen i selskabet betyder også, at der skal være en direktør og en bestyrelse. Finn Vesterholm har fået titlen direktør, og både han og sønnen sidder i bestyrelsen, mens formandsposten besættes af Gynther Kohls fra Haderslev. Han er uddannet revisor og driver sit eget investeringsselskab, ligesom han har bestyrelsesposter i en række selskaber tilknyttet byggebranchen. 

Firmanavnet sker der ikke noget ved – næsten. Tømrermester Finn Vesterholm forbliver blot tilføjet et ApS.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063